Årets viol

Så sidder vi på terrassen og griller i aftensolen, og som to forældre er det let at blive enige om, "at vi da har det ret godt".
Viola kan trods dagens protester - og dem er der ved den søde grød kommet mange af på få timer - heller ikke være helt utilfreds. Efter at have fablet lidt om, at hun eeeelsker pølser, siger hun pludselig: "Jeg elsker far og jeg elsker dig (mor) og jeg elsker mig. Jeg eeeelsker mit liv!"

Wau! Så er der altså noget, der vender rigtigt op og ned i denne verden. Sådan skal det være!

Hun pakkede lige en lille håndtaske med smykker og "penge", svang den over skulderen og holdt mit blik fast: "HUSK to år, mor! Jeg bliver to år". Jeg svarede: "Du ER to år, Viola. Næste gang bliver du tre år".
"... Tak for to år!"

Privathed

Vænne-fra-ble fasen er begyndt.
Forleden var vi på skønt familiebesøg i den anden ende af landet. Der var svømmepøl i haven og når man skal, så skal man jo... tisse. Meget fint går lille Viola selv op af vandet, og kringler - med min hjælp, for det er jo bare om at støtte flux op om fortagendet - badedragten af inden hun overhovedet er nået ind i huset (detaljer!). På vej ned ad trappen med mig lige i hælene beordrer dette lille nøgne menneske mig først at gå behørigt på afstand: "Stå stille, mor!" ...trip, trip, trip... "Så! Nu må du gerne gå. STOP!".
Og så vender den lille bare bestemmerrøv sig halvt om på nederste trin og siger ganske enkelt til mig: "Bliv der. Det er faktisk privat at gå på toilettet!"

Så sandt som sagt

Vi skulle lige have børstet de der tænder her til formiddag, og selvom det sjældent er med store problemer, så kan det godt være svært for en violsk krudttønde at holde sig i ro så længe.
Mor: "Lig nu stille, Viola!"
Viola: "Jeg er jo levende, mor!!!"

Ja... Så sandt, så skønt, så rigtigt.

Lidt apropos slutkommentaren til forrige indlæg...

Vi var i legestue i dag. Det var en god dag. Alle børn så ud til at hygge sig rigtig godt, og vi hang ud på legepladsen i mange timer. Det var varmt og så skal der jo noget væske igennem systemet. Det korte af det lange er, at jeg havde Viola med inde på toilettet, og netop som jeg satte rumpetten i sædet strakte min lille datter hals hen langs kummen og kom med denne beundrende kommentar: "Nøøøøj. hvor har du store baller, mor!!"

Jeg takkede pænt for komplimenten.

Tyggegummi

Violen kommer løbende ind til far og mor og åbner stolt munden for at vise et friskt stykke tyggegummi.
Moren: "Hvor har du det fra?!"
Violen - med et frækt smil: "Din taske!"
Moren: "Viola! Det ved du godt du ikke må"
Violen: "Jamen, jamen.... Det er bare fordi vi er så gode venner!"

...fedterøv!

Ret sødt

Vi var på rigtig familietur i dag. Destinationen var en zoologisk have, som vi havde hørt så godt om: Knies Kinderzoo. Om den kan egentlig skrives rigtig meget godt, men her er blot en lille "dagens viol" fra da vi skulle købe lidt drikkevarer med til turen.

Det var en meget lokal lille købmand vi havde drejet ind hos, og Viola kørte rundt med sin lille børneindkøbsvogn. Det var derfor ret naturligt at lade hende betale ved kassen og tage imod byttepengene. Det gik rigtig fint, og købmanden kunne vist også godt se charmen ved vores lille pige. Så han rakte en stor kurv med bolcher hen til Viola, som raskt tog imod HELE kurven! Og her er det lidt svært at beskrive hendes attitude, som både var flabet og naivt godtroende. Men hun var i hvert fald helt frisk på at vade ud af butikken med 100 bolcher! Meget violskt.