Hej-hej masai

Viola var netop blevet færdig med et brusebad her til aften, og inden hun lagde brusehovedet på plads, følte hun lige trang til en lille telefonsamtale - med brusehovedet som telefonrør forstås. Det lød nogenlunde sådan her: "hallo? Hvem er det? Er det en masai? Masai hvad kunne du tænke dig at give mig i julegave?? Hvis julemanden giver dig en gave, så kan du give mig en. Jajajajajaja, så er det en aftale! Hej-hej, masai".

Er hun tre eller tretten??

Siden sin tre års fødselsdag har Viola snakket meget om "når hun bliver tretten år". Jeg aner ikke, hvorfor og hvorfra hun har set sig varm på det tal, men det passer meget godt med, at hun nogle gange opfører sig næsten som en teenager.

I dag efter aftensmaden hørte vi lidt musik, og pludselig brølede introen til et lidt hårdt nummer ud af højtalerne. Jeg for hen for at skrue ned, så min lille pige ikke skulle blive bange. Hun kom løbende i hælende på mig med vilde øjne og et: "Ikke skrue ned, mor! Det skal være HØJT!!!"
Ooooh, hvordan skal det dog ikke blive om ti år?

Lille Nørd

Vi må jo indrømme at DR's Lille Nørd er blevet en fast redning for en weekendmorgen, hvor far og mor gerne vil sove lidt længere. Og den har Violen jo hurtigt regnet ud. Så morgenerne starter nu ret præcis med:
Violen: "Farmand? - er det weekend?"
Faren (mumlende med rusten stemme): "Ja"
Violen: "Må jeg så ikke nok se Lille Nørd på din iPhone?"
Faren brummer lidt og fumler sig frem i telefonens menuer for at rede en ekstra halv time på øjet... inden han bliver jaget ud af sengen!

Efter dagens morgenmad brugte faren igen Lille Nørd kortet - for at få lidt iPad-tid til sig selv. Lidt senere da et nyt afsnit starter:

Faren: "Nej, tror du ikke det er nok Lille nørd nu?"
Violen: "Neeej"
Faren: "Hvor mange afsnit tror du, du har set?"
Violen kigger på faren og siger uden tøven: "2000!"

Ja, det nærmer sig nok :-)

At høre sig selv

Der skal jo støvsuges af og til, og bevares det larmer. Viola var i havestuen og havde gang i et projekt med at få bamser til at sidde på skamler. Åbentbart noget, der krævede en vis ørenlyd, så hun havde brokket og lukket døren, mens jeg støvsugede entreen (Hold op, der kan komme meget jord og blade med ind efter en tur i waldspielgruppe).
"Brok, brok, brok...", hører jeg, og så åbnes døren med: "Stop så, mor! Jeg kan ikke høre mit ansigt!!"

Kamp til stregen

Hun er ikke bange for at mande sig 100% op i en heftig diskussion, hende Viola. Hun er SÅ tre-årig...
Nogle dage ved jeg ikke bedre end skiftevis at true og lokke, for helt ærligt; det ER sgu da mig, der bestemmer, er den voksne, ik?! Og jeg synes ikke, at det behøver være sådan et uoverskueligt projekt at få nattøjet af, samle noget op fra gulvet, ikke hugge mere frugt inden aftensmad, lade være at bruge en halv toiletrulle eller forstå et stille og roligt: "Nej, jeg skal ikke lege købmand mere nu, for vi (jeg) skal lave aftensmad.

Men i dag snurrede hun bare rundt og råbte lige tilbage: "Det er MIG, der bestemmer her i hønsegården!!!"

Underholdning til brusebadet

Violen vågnede i mandags lidt tidligere end normalt og kom ud for at underholde mig (faren) imens jeg var i bad. Første initiativ var at kaste den gule badeand ned i badekaret:

Faren: "Hov - det er da Rapanden Rasmus, der kommer der!"
Violen: "Neeej, det hedder den 'ægge'!"
Faren: "Nåh, hvad hedder den så?"
Violen: "Den hedder Ægge - fordi den kommer fra et æg!!"

Hmm, giver god mening :-)

Lidt senere:

Violen: "Nej en sej tissemand!"
Faren: "Nej, det kan man altså ikke sige"
Violen: "JO, den er da mega sej til at tisse!"

Hmm, så valgte faren at skifte emne.

Py-ha... tænk hvis hun havde gået i en dansk børnehave, så havde det nok for alvor været svært at følge med de sproglige udfordringer!

Lidt snik-snak ved aftensmadstid

"Jeg har tegnet hele verden, hvor vi plejer at cykle. Jeg har tegnet katzensee. Det er min mand, der er ude at bade. Far er ude at bade".
Jaja, hun taler virkelig godt, og har fantasien i orden når hun tegner, men hun har altså ikke rigtig styr på de korrekte benævnelser af mellemmenneskelige relationer - endnu. Eller også er der en ødipus-fase, der skal overstås...?

Da hun var ved at drikke det sidste mælk i koppen mens hun (faktisk) hjalp med at tage af bordet:
"Er det egentlig schweizermælk det her?"
Mor: "Ja, det er jo fra schweiziske køer".
V: "Jeg elsker schweizermælk! Jeg kan godt lide at ride på en hest!!"
Her tror jeg egentlig bare hun sprang videre tankerækkerne. Og det er jo super at få lov at høre alle hendes tanker - det fine lille menneske - men hold da op, hvor er det også udmattende! Seriøst! Så der bliver ikke tid til at fadtholde så meget, for eksempel skrive ned, for jeg fiser bare efter og forsøger at holde trit med violen.