Helt op i himlen... eller det der ligner

Vi har for nyligt læst "Hvor højt tror du jeg elsker dig", som er verdens sødeste bog om at sige jeg elsker dig. Så det kom ikke heeeelt ud af den blå luft, men ikke desto mindre helt rent fra hjertet, da Viola sagde til sin far i morges: "jeg elsker dig helt op i Novo Nordisk - og tilbage igen!"

Læsero

Faren sidder og læser en sportsartikel på iPad'en, hvor der er et billede af journalisten oppe i hjørnet.

Violen peger på billedet: "Er det en du arbejder med far?"
Faren: "Nej, det er bare ham, der har skrevet artiklen"
Violen: "Er du blevet gode venner med ham?"
Faren: Nej, jeg kender ham jo ikke"
Violen: "Nåh, men så behøver du faktisk ikke at læse det... slet ikke... Kom!"

- og så måtte faren jo læse den vigtige NFL-artikel en anden god gang.

Facts

Det er jo ikke fordi Violen ligefrem har været tavs den sidste måneds tid. Det er bare ikke lykkedes os at få plukket nogle af de uendeligt mange sprogblomster hun har kastet af sig. De er også så flygtige og fine, så sprudlende af liv og kulør, at det er svært at gengive helt rigtigt her. Der følger så meget attitude med...!

I stedet for egentlige sprogblomster er her et par af de facts hun har kastet af sig i dag:
"I gamle dage lavede man faktisk biler af malkeskamler!" En lillebitte del af talestrømmen ved aftensmaden (Der var også noget med tøsefnis over, at hun havde drømt om farbror Jan i nat).

"Far? Inde i fastelavnstønden er der appelsiner".
Sagt halvt i søvne, da hun lige skulle have lidt at drikke her til nat.

Jeg tænker på, at der var engang, hvor vi kiggede søgende ind i øjnene på det mystiske lille menneske, der var landet i vores arme og næsten ikke kunne vente med at finde ud af, hvad der foregik 'derinde'... Nu vælter det ud, selv i søvne, og altså... det er i grunden så rørende at få lov at være så tæt på et andet menneskes tanker om stort set alt. Og i morgen skal min datter og jeg på museum og få lidt at snakke og undre over :-)

I gamle dage

"Ved du hvad, mor? I gamle dage klippede man øjenbrynene af med sådan en saks" Og så viftede hun skælmsk med køkkensaksen, som jeg skyndte mig at tage fra hende.
Med om muligt endnu mere dril i øjnene; "... Og så brugte man det som overskæg!"

Hun er sjov at være sammen med, og man får så mange brugbare facts i løbet af en dag.

Kan man se det billede jeg forsøgte at lægge ud her...?
Hm... Jeg ville blot vise, hvordan Viola allerede kan korrekse sine forældre PÅ SKRIFT!
Bo og jeg syntes da, at det var ret skægt, at man kan skrive Violas navn med lettere forenklede bogstaver således, at det også kan læses "på hovedet". Det kunne violen bestemt ikke se det sjove i, og inden vi så os om, havde hun tilføjet manglende prik over i'et, fod på L'et og tværstreg over A'et!

Jul i følge Violen

Midt under aftenens godnatsang - som end ikke var en julesang:
Violen: "Far?"
Faren stopper op: "Ja, Viola?"
Violen: "Du må også ha' en rigtig glædelig jul!"
Den forbavsede far: "Åh, tak skal du ha' Viola"
Violen: " Jeg kan godt love dig for at det bliver sjovt!... Og så skal vi spise andesteg..... Og ænder de har faktisk fedt over det hele... så de fryser slet ikke på isen.... Og nissen.... Hvis Nissen tager en pakke fra kassen, så er han en TYV!!!"

Faren: "Nå da-da"... I mangel på ord.

Syg

Viola er syg. Hoste, feber, der bliver ved at blusse op, ingen rigtig appetit, lidt pylret, tørstige nætter og børneklassikeren nummer et: snot!
Lægen konstaterede i går, at det heldigvis blot er den helt typiske forkølelse/influenza. Men Viola er åbentbart overbevist om, at det er værre. "Ikke røre mig, mor. Jeg er giftig." Og da jeg ville ae hende over håret: "Nej, mor. Du får gift på fingrene".