Mor forstyrrer

I dag er det onsdag, så Viola og jeg vågnede helt i vores eget tempo - og tempoet skal jo helst være Violas, ellers bliver hun sur. Men altså mor her holder på sin ret til liiiige at ligge fem minutter og vågne helt. Det kan godt ske, at det bliver godtaget, men ikke i dag.

Efter lidt brok fra skiftevis barns og mors seng, stod Viola selv op og trissede ud i gangen. Jeg tog mig så sammen og kom ud af fjerene. Det fik straks Viola til at løbe ind i sin seng igen! Øh.. ok, så ville jeg også godt lige have fem minutter mere under den varme dyne. (Og vi taler vel at mærke om hver vores dyne i hver vores seng, for gud bedre at den lille pige skulle ligge og putte lidt hos sin egen mor! Suk...)

Hyyyl, brok, brok lød det fra Viola, da jeg lagde mig. Jeg skulle bare se at stå op, så den lille viol kunne få soveværelset for sig selv! Og hun argumenterede jo egentlig meget godt:
"Mor! Kan du ikke huske, at nogle gange står DU ikke op - i weekenden?!" Ups, jo det kunne der jo være noget om. "Men Viola, hvis du gerne lige vil ligge lidt længere, og jeg også gerne vil, hvorfor kan vi så ikke bare gøre det? Jeg kan vel nok ligge her, det kan da ikke forstyrre?"
"Jo, du forstyrrer mig! Du forstyrrer mig så det er helt vildt!!!"

SÅ var jeg ellers klar til at stå op - helt vågen af grin.

Flytte hjemmefra

I dag ved morgenbordet:
 "Moar...? Når jeg flytter hjemmefra, kan du så ikke rejse med? Og holde mig i hånden?"
"Jooooo, min pige!!"

Og så skal hun ellers låne nogle af mine tasker, have nogle smykker, en have, en kommode og ikke mindst en lilla lænestol.

Din skuespiller!

Viola tror, at ordet 'skuespiller' er en slags skældsord...
Jeg går og pusler med at sende hende på teaterhold for de helt små...
For de meste når jeg kun til at true hende med at sende hende over i hønsegården, og så kan hun bestemme der! (Bare rolig, hun synes også selv det er lidt skægt).
Men i hvert fald skal jeg hvile ørerne i morgen, når hun er i børnehave.

Hørelsen

"Altså far! Nogen gange hører du slet ikke efter! Du skal altså ikke bare smide dit tøj på gulvet. Prøv lige at se der! Det er altså ikke okay!" ... Så er den lørdag skudt i gang!

I øvrigt helt i tråd med kommentar fra fredag aften, hvor faren sidder og falder i fredag-aften-staver:
Moren til faren: "Høre du over hovedet efter?"
Violen: "Far, skal vi tage til lægen og få tjekket din hørelse?"

Helt op i himlen... eller det der ligner

Vi har for nyligt læst "Hvor højt tror du jeg elsker dig", som er verdens sødeste bog om at sige jeg elsker dig. Så det kom ikke heeeelt ud af den blå luft, men ikke desto mindre helt rent fra hjertet, da Viola sagde til sin far i morges: "jeg elsker dig helt op i Novo Nordisk - og tilbage igen!"

Læsero

Faren sidder og læser en sportsartikel på iPad'en, hvor der er et billede af journalisten oppe i hjørnet.

Violen peger på billedet: "Er det en du arbejder med far?"
Faren: "Nej, det er bare ham, der har skrevet artiklen"
Violen: "Er du blevet gode venner med ham?"
Faren: Nej, jeg kender ham jo ikke"
Violen: "Nåh, men så behøver du faktisk ikke at læse det... slet ikke... Kom!"

- og så måtte faren jo læse den vigtige NFL-artikel en anden god gang.

Facts

Det er jo ikke fordi Violen ligefrem har været tavs den sidste måneds tid. Det er bare ikke lykkedes os at få plukket nogle af de uendeligt mange sprogblomster hun har kastet af sig. De er også så flygtige og fine, så sprudlende af liv og kulør, at det er svært at gengive helt rigtigt her. Der følger så meget attitude med...!

I stedet for egentlige sprogblomster er her et par af de facts hun har kastet af sig i dag:
"I gamle dage lavede man faktisk biler af malkeskamler!" En lillebitte del af talestrømmen ved aftensmaden (Der var også noget med tøsefnis over, at hun havde drømt om farbror Jan i nat).

"Far? Inde i fastelavnstønden er der appelsiner".
Sagt halvt i søvne, da hun lige skulle have lidt at drikke her til nat.

Jeg tænker på, at der var engang, hvor vi kiggede søgende ind i øjnene på det mystiske lille menneske, der var landet i vores arme og næsten ikke kunne vente med at finde ud af, hvad der foregik 'derinde'... Nu vælter det ud, selv i søvne, og altså... det er i grunden så rørende at få lov at være så tæt på et andet menneskes tanker om stort set alt. Og i morgen skal min datter og jeg på museum og få lidt at snakke og undre over :-)