Så hører man sine egne ord

Vi har været på tur til Heidi-land med mormor i dag. Skøøøøn tur med solskin til de flotte bjergudsigter.

 På vej hjem i bilen gik violen straks ombord i sin slikpose, men hun var dog så sød at dele lidt ud. "Adw, den kan jeg ikke lide! Her!!" Men også: "Mor, vil du have et snørebånd?"
Til det svarede jeg blot "Naaarh.. har du ikke noget andet?" Og så var det som om, at jeg hørte et lille ekko i bjerglandskabet, da Viola sagde: "Der er kun snørebånd, ikke noget andet. Mor, hvad vil du have jeg skal gøre?? Jeg kan jo ikke trylle!!"

De vigtige ting husker man

Jeg overhørte sådan cirka denne lille dialog i går imellem Viola og Bo.

V: "Far kan du huske da jeg fik de her guldsko? Jeg hylede og hylede og hylede... Så fik jeg dem. Så det virkede jo!"

Far: "??!"

Og episoden, som  snakkede om ligger vel at mærke et år tilbage, men den har åbentbart været vigtig for hende at huske.

Snart stor pige

Hvad kan man forvente af en lille pige, der ikke engang kunne vente på sin egen fødsel før hun blev født? Hun vil bare fremad, den skøre viol. Ved sengetid snakkede vi lidt om den snarlige fødselsdag, og med oprigtig spænding og frydefuld stemme sagde hun, at hun glædede sig sådan til at blive voksen! "Men mest, mor... MEST glæder jeg mig til at blive en stor skolepige! Mor, kan du ikke godt se, at jeg begynder at ligne en stor skolepige!"
Og jo... jeg kan godt se det. For om lidt bliver hun jo fire, og inden hun fylder fem skal hun allerede starte i "børnehaveklasse". Jeg kan ikke helt følge med her...

Voksen

Viola: "Jeg glæder mig til at blive voksen"

Mor: "Ja? Hvorfor?"

Viola: "Så kan jeg betale. Og sidde på forsædet. Det er mest det. Og så kan jeg STYRE!"

Uh, det skal nok blive godt...

Sagt mellem lillenørd og nattøj

Mus er bange for mennesker, men mormor er bange for mus.

Nyt kamera

Jeg fik et lækkert nyt kamera af Heidi i fødselsdagsgave. Her er et par prøver fra weekenden:

En liiiille snegl:

Nødder og kildevand:

Taget af Heidi ud af bilruden:

Vandretur:

... og det her skud er jeg selv ret godt tilfreds med:





Kærlighed og eftertænksomhed

Det er helligdag og far og datter tager på et lille "road trip". Midt i køre-hyggen med musik og mørke solbriller kommer det så fra Violen:

"Far, jeg ved godt at du elsker mig mest... Men jeg ved også godt at du elsker arbejde!"

Hmmm - så kan man tænke lidt over det :-)