Filosoferen over næsten fire

Der blev tænkt, belært og ikke mindst bare snakket meget ved aftensmaden. Jeg ville egentlig bare gerne spise og småsnakke ind imellem, men Viola var oppe på den store klinge, og skød facts om dyr (lillenørd igen-igen-igen) af sig. Så snakkede hun om ribben og alder og alt muligt andet på en gang. "Jeg bliver snart fire år!", konstaterede hun. Og med let sammenknebne øjne, koncentreret udtryk og hænderne op mod brystet sagde hun så: "Mor, det er ligesom jeg kan mærke fire år synke ind i kroppen..."

Det er tidligt, at alderen trykker ;-)

Mere om tegning

Jeg elsker altså bare hendes tegninger.

Her er "En blind pige med førerhund":

Og "Ballerina med en pose mel. Og en sol":

Tegnetrold

Lige for tiden synes jeg det er så fantastisk at se Viola tegne. Jeg smelter lidt indeni når jeg ser hendes persontegninger. Det er noget med store hoveder, laaange arme og fem mere eller mindre kæmpe fingre på hver hånd. Som dette selvportræt i badedragt.

Eller som her: "Mor der er faldet i en kloak med Karius og Baktus"

Men hun er også begyndt at tegne efter ting, og jeg må tilstå, at jeg blev så stolt over at se hende tegne lamper på en restaurant i går på vej hjem fra ferie.

Folk

Sommeren er kommet tilbage, så det var tid til et koldt glas lokal hvidvin i haven.
Efter en lille skål var violen lidt ivrig med at hjælpe sin far med at føre glasset op til munden:

Far: "Forsigtig Viola - man må altså ikke skubbe sådan til folk, der er ved at drikke af et glas!"
Violen: "Folk?... Du er da ikke folk, far! Folk det er sådan nogle, der bor i andre huse og som vi ikke kender!"

Tja - så er den definition også på plads.

De store snakke

I dag har vi været omkring et par af de store snakke.

Først på dagen malede Viola en sparegris. Den blev mest sort, for den havde taget mudderbad. Undervejs fik vi så en snak om penge, for hun var helt med på, at den helst skulle fyldes med netop det. Jeg forsøgte derfor at forklare om konceptet at spare op, tjene penge og så videre. Viola mente selvfølgelig, at vi forældre bare kan putte penge i hendes sparegris, og det er jo egentlig også rigtigt. Hun ønsker sig i øvrigt et såkaldt brydeslør ;-)

Senere kom det gode spørgsmål: "hvordan laver man egentlig en giraf?"
"Hm... tjaeh..." sagde jeg først. Og dernæst noget i retning af: "Hun- og hangiraffen parrer sig. Det vil sige, at de gør noget sammen med deres tissemand og tissekone, og så kommer der noget ind i hungiraffens mave. Sådan bliver den gravid, og så gror der en lillebitte babygiraf frem i hungiraffens mave." Som sagt: sådan cirka lød det...

Her til aften viste hun stolt sin nymalede sparegris frem for far, og jeg spurgte hende, om hun så også kunne fortælle far, hvordan der kommer nye grise. Svaret lød: " De sparrer sig!!"

Den kærlighed

Her en lille bid af talestrømmen fra bagsædet på cyklen på vej hjem fra børnehaven:
"Mor jeg eeeelsker far. Jeg elsker ikke dig så meget, jeg elsker mest far. Jeg elsker far tusind gange rundt om jordkluden! Jeg elsker også dig tusind gange rundt om jordkluden."

Fromme ønsker

Viola har to ønsker:
"Jeg ønsker mig brev i verden og et brydeslør!", lød det ved frokosten.
???
Først forstod vi ikke noget, og spurgte lidt til det der brev. Men så dæmrede det langsomt, for hun så jo Kaj & Andrea til morgen, og der var vist et afsnit med jul....Og da den kære Andrea altid klæder sig ud med "bryde"slør, ikke brudeslør, så lagde vi vakse forældre to og to sammen.
Var det mon ikke FRED i verden og så et såkaldt brydeslør prinsessen ønskede sig? Men nix! Viola holder fast i, at hun ønsker sig brev i verden. Det er måske også et godt sted at starte.