Der kommer altså mange sjove kommentarer fra violen for tiden. Hun er virkelig skæg at være sammen med. Meeen jeg ved nu ikke, om det ligefrem er smukke sprogblomster det hele... I dag føltes det i hvert fald mere som små tidsler hun strøede om sig med på vores cykeltur.
"Bare kør hjem, mor, bare kør hjem, mor, bare kør hjem, mor", kvækkede hun omme fra bagsædet, mens jeg kæmpede for at komme op på toppen af en schweizerbakke. Ikke at hun var ked af det, men hun gad egentlig ikke sætte spor pris på, at jeg knoklede os ud på lidt oplevelse. Temmelig demotiverende at høre på! Men det var nu en god tur alligevel, og jeg fik da i hvert fald noget motion.
På en lille pause vi havde lige inden jeg kæmpede os op af bakken, imponerede Viola mig altså med sin hukommelse. Hun pegede hen ad en sidevej og sagde noget i retning af, at der havde hun cyklet med far, og at der var heste. Det er også ganske vist; vi cyklede der engang i sensommeren eller efteråret. Godt husket, siger jeg bare. Og selvfølgelig var det FAR hun kunne huske at have cyklet med, selvom det også dengang var mig, der havde hende på slæb op ad selvsamme bakke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar