I nat sov Viola hos mor. Det sker ellers aldrig. Men jeg vågnede først på natten ved, at min lille pige ganske stille sagde: "Jeg vil op til mor...". Så hun kravlede stille op og lagde sig, og ganske stille bad hun om at få dyne og pude med. Så lå hun ellers resten af natten i min seng. Af og til måtte jeg hale hende fra tværs til langs og lidt væk fra kanten, så det blev jo ikke til den bedste søvn for mig. Men det var så dejligt at mærke, at hun på en eller anden måde havde brug for noget tryghed eller hvad det var fra sin mor.
Men at far er nummer et, og at far er savnet i disse dage er der ingen tvivl om. Da vi vågnede i morges var det første Viola sagde: "Mmmm.... mor... jeg ELSKER far!!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar