onsdag den 4. juni 2014

Altid klar med en bemærkning

Viola har fået ny cykel, sin første rigtige cykel med pedaler, cykelkurv, støttehjul, håndbremse, bagagebærer og hele pivtøjet! Meget stolt og glad er hun.

I dag cyklede/gik vi tur, og hun begyndte at synge: "jeg er så glaaaad for min cykel..."
Så stemte jeg i med første vers: "En cykel larmer ikke..."
Viola: "Jo! Min gør!!"
Ok, det måtte jeg så give hende ret i, for støttehjulene skramler faktisk en del. Men jeg sang videre efter en kort forklaring om, at den jo ikke larmer på samme måde som en bil. Det fik selvfølgelig blot Viola til at lave høje "VRUUM!"-lyde til.
Da jeg nåede til: "En cykel oser ikke, som andre oliesviiiin", havde hun selvfølgelig også lige en indvending til det: "Jo, for hvis den knirker, så skal man smøre med olie, mor!"

Ok så, Viola...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar