Det var nu ikke så lang tid vi gik 'op og ned ad hinanden' her til eftermiddag. Der var vel en to timer imellem Viola blev hentet fra børnehave og til vi skulle til julefest dernede. Men... det var intenst lydfyldte timer, hvor munden ikke stod stille på barnet. Og hver anden sætning startede med et: "Moar...?".
Midt i en talestrøm om stærke myrer, nisser, hvor kedeligt praktisk tøj er og jeg ved ikke hvad, vendte min lille skønne datter sig mod mig og sagde: "Moar...? Det er RET besværligt at have et barn, ik?"
"Jo, DET er det!! Og helt vildt fantastisk vidunderligt dejligt! Mest dejligt!". Og så blev hun krammet og kysset og grinet ad, for hun var sgu ret skæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar