Før eller siden

I torsdags fik Viola overbevist os om at det nok var tid til at hun kunne tjene nogle penge. Det blev så noget med at det var de uger, hvor hun havde været rigtig god til at rydde op eftersige og hjælpe til herhjemme, at hun så kunne få ugepenge i form af 10 Reais, hver fredag.

Dagen efter (fredag) da jeg var på vej ud af døren:

Violen: "Og far... så husk lige at hæve nogle penge så jeg kan få ugepenge!"
Mig: "Arhh...er det ikke lidt tidligt, det var jo bare i går vi startede".
Violen (med armen op ad væggen og hovedet på skrå): "Far! Man skal starte før eller siden!... Og jeg vælger altså før! ... så husk at hæve de penge!" 

Tegne

Viola: "Far nu skal jeg lære dig at tegne inden for streger!" (i en tegnebog)
Far: "Ja, det er sandelig svært"
Viola: "Jah, men jeg har også øvet mig i tusind-milliarder år! Jeg øvede og øvede og øvede.... Og så til sidst blev jeg skolelærer!"


Farmor og farfar? Er det noget I har lært hende? ;-)

Brydekamp

Så står hun der i vores seng iført underhylere og flyverdragt og stirrer sin far hårdt i øjnene: "Først kæmper jeg mod dig, og bagefter kæmper du mod mig. Ok?!"

Skøre unge...

Hvem bestemmer hvad?

Snakken under grillmåltidet i haven gik egenlig på noget om brugen af vedbend (f.eks. op ad en fængselsmur), hvor Heidi ikke var helt enig i mit sysnpunkt... hvorefter Violen straks udbryder:

"Mor hvorfor bestemmer du alting om møbler? Far må ikke bestemme en skid!!"

Tænk det sagde hun...

... Og det kom helt ud af det blå:

Viola: "Mor? Du er så fristende".
Mig: "Ahva'???"
Viola: "Fordi du er så smuk, så alle mænd vil sikkert have dig som kone".
Og jeg er så stadig helt paf.

Kæk

Moren - på vej ud til bilen: "Har du allerede taget din trøje af, Viola?"
Viola: "Ja, hvem i alverden skulle ellers have gjort det?"

Hvad er din livret?

Violas livret er: toppen på drømmekage og pasta med kødsovs med helt vildt meget ketchup. Sådan!

Tilbage igen!

Så gik der lige lidt tid, hvor vi ikke har fået skrevet sprog-violerne ned. Det er bestemt ikke fordi de ikke har været der, men det er måske alderens indvirkning på korttidshukommelsen? Det er ikke få gange vi har siddet og sagt "hvad var det nu hun sagde i morges?"... og pist væk er det!

Der er også andre områder, hvor alderen sætter sine spor: På vores dejlige ferie i Thailand, var vi en morgen ved at hoppe i badetøjet og gøre og klar til dagens hårde program. Pludselig kommer der et stort grin fra Viola. "Håhåhåhå! Jeg håber godt nok aldrig jeg bliver så tyk som dig far!!"

... Så nu er jeg begyndt at løbetræne igen!

Løbetræne - det har jeg prøvet! Og det minder mig om en fantastisk sprog-viol fra sidste sommer, som heller aldrig er blevet skrevet ned:

Det er søndag og Fru Hellig-Frandsen har endnu en gang været ude at løbe en tur. Det blev så efterfulgt af massivt pres på Hr Knap-så-hellig-Frandsen om at komme i skoene og tage den skønne tur rundt om søen. Viola fangede godt det sjove spil og følte en trang til at støtte sin mor:

"Far! Kan du så se at komme af sted din dovne P**!!".
Forældrene kigger chokkeret på hinanden og siger næsten i kor: "Hvor i alverden har du hørt det ord??".
"I fjernsynet!" siger Violen stolt.
"I fjernsynet??" (vi troede det var en af fordelene ved at bo i udlandet, at hun ikke hørte så mange "upassende" ord i fjernsynet...)

"JA, i fjernsynet!... "Pig" er da engelsk og betyder gris!!".

...og så tog jeg en løbetur!

Hvorfor bor vi i Schweiz?

Viola har glædet sig længe og meget til at skulle til Danmark i julen.
På vej i bilen kom spørgsmålet så: "Hvorfor bor vi egentlig i Schweiz? Hvorfor bor vi ikke bare i Danmark?".
Så gik far og mor ellers i gang med at fortælle noget om at det var fordi vi synes det kunne være spændende og noget med fars arbejde... Men inden vi rigtig nåede at blive færdige, afbrød Violen:

"Far og mor, lad os lige slå en ting fast: I Danmark kan man købe remoulade! Det kan man ikke i Schweiz!"

Nåh ja - det er da også rigtigt... og så måtte vi love at vi nok skulle flytte tilbage til Danmark en dag.

Den almægtige

I går spurgte Viola: "Hvordan kommer alle fisk, hvis der slet ikke var nogen?"
Hun mente altså, hvordan der overhovedet kom fisk til i verden. Det var for en gangs et spørgsmål vi ikke rigtig kunne svare på ;-) Eller det vil sige, at jeg sagde, at nogen mente, at Gud havde skabt hele verden. Rub og stub, alting! Det syntes hun vist lød tilpas underligt, og så stoppede spørgsmålene der. Eller også godtog hun simpelthen "forklaringen".... For her til aften bad hun lige en bøn ved aftensmaden: "Kære Gud, kan du lave vores hus om til guld? For du har jo lavet hele verden?!"

Besværligt barn

Det var nu ikke så lang tid vi gik 'op og ned ad hinanden' her til eftermiddag. Der var vel en to timer imellem Viola blev hentet fra børnehave og til vi skulle til julefest dernede. Men... det var intenst lydfyldte timer, hvor munden ikke stod stille på barnet. Og hver anden sætning startede med et: "Moar...?".

Midt i en talestrøm om stærke myrer, nisser, hvor kedeligt praktisk tøj er og jeg ved ikke hvad, vendte min lille skønne datter sig mod mig og sagde: "Moar...? Det er RET besværligt at have et barn, ik?"
"Jo, DET er det!! Og helt vildt fantastisk vidunderligt dejligt! Mest dejligt!". Og så blev hun krammet og kysset og grinet ad, for hun var sgu ret skæg.

Karius og Baktus

Hun undrede sig her til morgen:
"Mor? Det er da underligt... Jeg spyttede Karius og Baktus ud i kloakken i går, og nu er de her igen??"

Skal man så grine eller græde?

Det er blevet til et par knubs i dag. Bo er kommet til at slå et stort rødkål ind i ansigtet på Viola, han har banket sit knæ op i hendes hage og Viola og jeg er er løbet ind i hinanden. Den slags småting der sker, når man har det sjovt!

Viola er ikke helt nået til at forstå, at vi ikke gør den slags med vilje, men at det bare sker som uheld, så hun kan blive ret sur oveni at blive ked, når det gør ondt. Det skal være nogens skyld. Nu kunne jeg egentlig godt få den tanke, at det lige i dag måske ikke var mig, der var indblandet i de værste af uheldene... Men det var alligevel mig, der på et tidspunkt fik disse ord med på vejen fra en hylende og vred viol, efter vi var stødt sammen: "Jeg ville ønske det var MOR, det gjorde så ondt på!!!"

Bestemt!

Violen: "Mor, jeg vil så gerne være dig!"
Den stolt, smilende mor: "Nåh - hvorfor vil du gerne det?"
Violen: "Jeg vil bare gerne bestemme!"

Så hører man sine egne ord

Vi har været på tur til Heidi-land med mormor i dag. Skøøøøn tur med solskin til de flotte bjergudsigter.

 På vej hjem i bilen gik violen straks ombord i sin slikpose, men hun var dog så sød at dele lidt ud. "Adw, den kan jeg ikke lide! Her!!" Men også: "Mor, vil du have et snørebånd?"
Til det svarede jeg blot "Naaarh.. har du ikke noget andet?" Og så var det som om, at jeg hørte et lille ekko i bjerglandskabet, da Viola sagde: "Der er kun snørebånd, ikke noget andet. Mor, hvad vil du have jeg skal gøre?? Jeg kan jo ikke trylle!!"

De vigtige ting husker man

Jeg overhørte sådan cirka denne lille dialog i går imellem Viola og Bo.

V: "Far kan du huske da jeg fik de her guldsko? Jeg hylede og hylede og hylede... Så fik jeg dem. Så det virkede jo!"

Far: "??!"

Og episoden, som  snakkede om ligger vel at mærke et år tilbage, men den har åbentbart været vigtig for hende at huske.

Snart stor pige

Hvad kan man forvente af en lille pige, der ikke engang kunne vente på sin egen fødsel før hun blev født? Hun vil bare fremad, den skøre viol. Ved sengetid snakkede vi lidt om den snarlige fødselsdag, og med oprigtig spænding og frydefuld stemme sagde hun, at hun glædede sig sådan til at blive voksen! "Men mest, mor... MEST glæder jeg mig til at blive en stor skolepige! Mor, kan du ikke godt se, at jeg begynder at ligne en stor skolepige!"
Og jo... jeg kan godt se det. For om lidt bliver hun jo fire, og inden hun fylder fem skal hun allerede starte i "børnehaveklasse". Jeg kan ikke helt følge med her...

Voksen

Viola: "Jeg glæder mig til at blive voksen"

Mor: "Ja? Hvorfor?"

Viola: "Så kan jeg betale. Og sidde på forsædet. Det er mest det. Og så kan jeg STYRE!"

Uh, det skal nok blive godt...

Sagt mellem lillenørd og nattøj

Mus er bange for mennesker, men mormor er bange for mus.

Nyt kamera

Jeg fik et lækkert nyt kamera af Heidi i fødselsdagsgave. Her er et par prøver fra weekenden:

En liiiille snegl:

Nødder og kildevand:

Taget af Heidi ud af bilruden:

Vandretur:

... og det her skud er jeg selv ret godt tilfreds med: