Godt spørgsmål

Hun spørger. Og spø'r og spø'r og spø'r...
For eksempel:
"Hvorfor fik Jørgen (=spørge-Jørgen) smæk, mor?"

Forleden bombarderede hun mig med spørgsmål uden at lytte til svaret, hvilket fik mig til at halvråbe: "Det ved jeg ikke, det ved jeg ikke, det ved jeg ikke!!!" For jeg vidste det ganske enkelt ikke.
Så kiggede violen undrende på mig og spurgte: "HVAD ved du ikke, mor??"
Suk...

Får får får?

Jeg skulle lige se, om violen kunne fange pointen i det lille ordspil: Får får får? Nej, får får ikke får, får får lam.
Så jeg sagde det til hende, og spurgte:
"Viola, får får får?"
Hendes svar lød: "Nej, de får gedekid!"

Pædagogikken der gik gak

Endnu en skøn feriedag, hvor det bare handler om at være sammen. Hvad violen mener det betyder, kom helt uopfordret fra hende da vi var på vej ud af døren:

"Jeg skal nok love at opføre mig ordentligt!
Jeg spørger bare om noget jeg ikke må.
Så spørger jeg igen, og igen, og igen.
... og så siger far JA!"

Hmmm - så har den "konsekvens-pædagogik" vist ikke helt slået igennem!

Min kloge lille pige

Viola: "Mor, hvordan skriver man firs? Er det otte?"
Mor: "Jaeh..."
Viola: "Og nul?"
Mor: "Ja!"
Stolt mor :-)

Løsrivelse, død, kærester og den slags "småting"

Åh, Viola snakker meget, men det er sandelig ikke smalltalk det hele.
I går ved aftensmaden lød det sådan cirka således:

"Når I bliver gamle og dør, skal jeg finde en kæreste".
Mor: "Nåh... jaeh... det skal du vel. Men du må da også godt finde en før".
Viola: "Men han bor langt væk! - i Amerika! Hvordan skal jeg så finde ham?? Mor, vil du så ikke godt køre mig derhen?"

"Jojojojo, Viola. Spis nu bare din mad!"

Ambitioner på andres vegne

Viola: "Mor, hvad tror du Johannes skal være, når han bliver en stor mand?".
Mor: "Det ved jeg sørme ikke, Viola...".
Viola: "Han skal nok være babylæge ligesom mig".
Paf mor...

Tolk

Så skete det. Faren har fået en 3-årig tolk!:

Vi går op ad en stejl bakke til en lokal skulpturpark. Violen har fået nok og hopper ind foran sin far, med armene i vejret ("Oppa-far" er hun sød stadig at kalde det - fordi hendes forældre synes det er sødt :-)). Samtidig går en schweizisk mand forbi og siger en masse ord, hvoraf faren forstår nul...
Men Violen fniser lidt genert og trykker sig ind til "pappi".
- "Hvad sagde han Viola?"
- "Han sagde at jeg ikke gad at gå mere... og at det gad han heller ikke" - "fnis"

Den kloge mor kunne bekræfte, at det var rigtigt... og faren kunne føle sig bagud.