Kæk

Moren - på vej ud til bilen: "Har du allerede taget din trøje af, Viola?"
Viola: "Ja, hvem i alverden skulle ellers have gjort det?"

Hvad er din livret?

Violas livret er: toppen på drømmekage og pasta med kødsovs med helt vildt meget ketchup. Sådan!

Tilbage igen!

Så gik der lige lidt tid, hvor vi ikke har fået skrevet sprog-violerne ned. Det er bestemt ikke fordi de ikke har været der, men det er måske alderens indvirkning på korttidshukommelsen? Det er ikke få gange vi har siddet og sagt "hvad var det nu hun sagde i morges?"... og pist væk er det!

Der er også andre områder, hvor alderen sætter sine spor: På vores dejlige ferie i Thailand, var vi en morgen ved at hoppe i badetøjet og gøre og klar til dagens hårde program. Pludselig kommer der et stort grin fra Viola. "Håhåhåhå! Jeg håber godt nok aldrig jeg bliver så tyk som dig far!!"

... Så nu er jeg begyndt at løbetræne igen!

Løbetræne - det har jeg prøvet! Og det minder mig om en fantastisk sprog-viol fra sidste sommer, som heller aldrig er blevet skrevet ned:

Det er søndag og Fru Hellig-Frandsen har endnu en gang været ude at løbe en tur. Det blev så efterfulgt af massivt pres på Hr Knap-så-hellig-Frandsen om at komme i skoene og tage den skønne tur rundt om søen. Viola fangede godt det sjove spil og følte en trang til at støtte sin mor:

"Far! Kan du så se at komme af sted din dovne P**!!".
Forældrene kigger chokkeret på hinanden og siger næsten i kor: "Hvor i alverden har du hørt det ord??".
"I fjernsynet!" siger Violen stolt.
"I fjernsynet??" (vi troede det var en af fordelene ved at bo i udlandet, at hun ikke hørte så mange "upassende" ord i fjernsynet...)

"JA, i fjernsynet!... "Pig" er da engelsk og betyder gris!!".

...og så tog jeg en løbetur!

Hvorfor bor vi i Schweiz?

Viola har glædet sig længe og meget til at skulle til Danmark i julen.
På vej i bilen kom spørgsmålet så: "Hvorfor bor vi egentlig i Schweiz? Hvorfor bor vi ikke bare i Danmark?".
Så gik far og mor ellers i gang med at fortælle noget om at det var fordi vi synes det kunne være spændende og noget med fars arbejde... Men inden vi rigtig nåede at blive færdige, afbrød Violen:

"Far og mor, lad os lige slå en ting fast: I Danmark kan man købe remoulade! Det kan man ikke i Schweiz!"

Nåh ja - det er da også rigtigt... og så måtte vi love at vi nok skulle flytte tilbage til Danmark en dag.

Den almægtige

I går spurgte Viola: "Hvordan kommer alle fisk, hvis der slet ikke var nogen?"
Hun mente altså, hvordan der overhovedet kom fisk til i verden. Det var for en gangs et spørgsmål vi ikke rigtig kunne svare på ;-) Eller det vil sige, at jeg sagde, at nogen mente, at Gud havde skabt hele verden. Rub og stub, alting! Det syntes hun vist lød tilpas underligt, og så stoppede spørgsmålene der. Eller også godtog hun simpelthen "forklaringen".... For her til aften bad hun lige en bøn ved aftensmaden: "Kære Gud, kan du lave vores hus om til guld? For du har jo lavet hele verden?!"

Besværligt barn

Det var nu ikke så lang tid vi gik 'op og ned ad hinanden' her til eftermiddag. Der var vel en to timer imellem Viola blev hentet fra børnehave og til vi skulle til julefest dernede. Men... det var intenst lydfyldte timer, hvor munden ikke stod stille på barnet. Og hver anden sætning startede med et: "Moar...?".

Midt i en talestrøm om stærke myrer, nisser, hvor kedeligt praktisk tøj er og jeg ved ikke hvad, vendte min lille skønne datter sig mod mig og sagde: "Moar...? Det er RET besværligt at have et barn, ik?"
"Jo, DET er det!! Og helt vildt fantastisk vidunderligt dejligt! Mest dejligt!". Og så blev hun krammet og kysset og grinet ad, for hun var sgu ret skæg.

Karius og Baktus

Hun undrede sig her til morgen:
"Mor? Det er da underligt... Jeg spyttede Karius og Baktus ud i kloakken i går, og nu er de her igen??"