Pædagogikken der gik gak

Endnu en skøn feriedag, hvor det bare handler om at være sammen. Hvad violen mener det betyder, kom helt uopfordret fra hende da vi var på vej ud af døren:

"Jeg skal nok love at opføre mig ordentligt!
Jeg spørger bare om noget jeg ikke må.
Så spørger jeg igen, og igen, og igen.
... og så siger far JA!"

Hmmm - så har den "konsekvens-pædagogik" vist ikke helt slået igennem!

Min kloge lille pige

Viola: "Mor, hvordan skriver man firs? Er det otte?"
Mor: "Jaeh..."
Viola: "Og nul?"
Mor: "Ja!"
Stolt mor :-)

Løsrivelse, død, kærester og den slags "småting"

Åh, Viola snakker meget, men det er sandelig ikke smalltalk det hele.
I går ved aftensmaden lød det sådan cirka således:

"Når I bliver gamle og dør, skal jeg finde en kæreste".
Mor: "Nåh... jaeh... det skal du vel. Men du må da også godt finde en før".
Viola: "Men han bor langt væk! - i Amerika! Hvordan skal jeg så finde ham?? Mor, vil du så ikke godt køre mig derhen?"

"Jojojojo, Viola. Spis nu bare din mad!"

Ambitioner på andres vegne

Viola: "Mor, hvad tror du Johannes skal være, når han bliver en stor mand?".
Mor: "Det ved jeg sørme ikke, Viola...".
Viola: "Han skal nok være babylæge ligesom mig".
Paf mor...

Tolk

Så skete det. Faren har fået en 3-årig tolk!:

Vi går op ad en stejl bakke til en lokal skulpturpark. Violen har fået nok og hopper ind foran sin far, med armene i vejret ("Oppa-far" er hun sød stadig at kalde det - fordi hendes forældre synes det er sødt :-)). Samtidig går en schweizisk mand forbi og siger en masse ord, hvoraf faren forstår nul...
Men Violen fniser lidt genert og trykker sig ind til "pappi".
- "Hvad sagde han Viola?"
- "Han sagde at jeg ikke gad at gå mere... og at det gad han heller ikke" - "fnis"

Den kloge mor kunne bekræfte, at det var rigtigt... og faren kunne føle sig bagud.

Mor forstyrrer

I dag er det onsdag, så Viola og jeg vågnede helt i vores eget tempo - og tempoet skal jo helst være Violas, ellers bliver hun sur. Men altså mor her holder på sin ret til liiiige at ligge fem minutter og vågne helt. Det kan godt ske, at det bliver godtaget, men ikke i dag.

Efter lidt brok fra skiftevis barns og mors seng, stod Viola selv op og trissede ud i gangen. Jeg tog mig så sammen og kom ud af fjerene. Det fik straks Viola til at løbe ind i sin seng igen! Øh.. ok, så ville jeg også godt lige have fem minutter mere under den varme dyne. (Og vi taler vel at mærke om hver vores dyne i hver vores seng, for gud bedre at den lille pige skulle ligge og putte lidt hos sin egen mor! Suk...)

Hyyyl, brok, brok lød det fra Viola, da jeg lagde mig. Jeg skulle bare se at stå op, så den lille viol kunne få soveværelset for sig selv! Og hun argumenterede jo egentlig meget godt:
"Mor! Kan du ikke huske, at nogle gange står DU ikke op - i weekenden?!" Ups, jo det kunne der jo være noget om. "Men Viola, hvis du gerne lige vil ligge lidt længere, og jeg også gerne vil, hvorfor kan vi så ikke bare gøre det? Jeg kan vel nok ligge her, det kan da ikke forstyrre?"
"Jo, du forstyrrer mig! Du forstyrrer mig så det er helt vildt!!!"

SÅ var jeg ellers klar til at stå op - helt vågen af grin.

Flytte hjemmefra

I dag ved morgenbordet:
 "Moar...? Når jeg flytter hjemmefra, kan du så ikke rejse med? Og holde mig i hånden?"
"Jooooo, min pige!!"

Og så skal hun ellers låne nogle af mine tasker, have nogle smykker, en have, en kommode og ikke mindst en lilla lænestol.