Nogle dage slider, både på Viola og mig. Sådan en dag var det i dag. Forhåbentlig sled det mest på mig, og jeg kan love, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at være en ok mor. Men jeg var træt, og ud på eftermiddagen var både mit fysiske som psykiske overskud væk. Jeg måtte beordre Viola væk - altså fysisk nogle meter VÆK fra mig og sige: "Nu sidder jeg og læser i avisen, og du går DERover og leger". Jeg sagde det mange gange, det lød grimt og det sled...
Men nu har jeg lige lagt min lille datter i seng og jeg kunne næsten svæve ud af soveværelset af salig lykke! Vi læste godnathistorier i den store seng - Viola liggende sjældent (!) stille op ad mig og med meget få ideer til at ændre, forbedre, kommentere = holde enegien kørende. Hun puttede og nød det. Hun lod mig nusse hende stille på håret, mens hun selv fandt ro ved at trykke en finger ned på en skønhedsplet på min arm (?!), og til sidst... bad hun mig stille om at synge "Solen er så rød mor" igen. Til trods for at min stemme sgu knak lidt til slut faldt hun i søvn lige der, og jeg baksede hende stille og kluntet over i hendes egen seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar