Ikke for sjov

Nogle dage slider, både på Viola og mig. Sådan en dag var det i dag. Forhåbentlig sled det mest på mig, og jeg kan love, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at være en ok mor. Men jeg var træt, og ud på eftermiddagen var både mit fysiske som psykiske overskud væk. Jeg måtte beordre Viola væk - altså fysisk nogle meter VÆK fra mig og sige: "Nu sidder jeg og læser i avisen, og du går DERover og leger". Jeg sagde det mange gange, det lød grimt og det sled...

Men nu har jeg lige lagt min lille datter i seng og jeg kunne næsten svæve ud af soveværelset af salig lykke! Vi læste godnathistorier i den store seng - Viola liggende sjældent (!) stille op ad mig og med meget få ideer til at ændre, forbedre, kommentere = holde enegien kørende. Hun puttede og nød det. Hun lod mig nusse hende stille på håret, mens hun selv fandt ro ved at trykke en finger ned på en skønhedsplet på min arm (?!), og til sidst... bad hun mig stille om at synge "Solen er så rød mor" igen. Til trods for at min stemme sgu knak lidt til slut faldt hun i søvn lige der, og jeg baksede hende stille og kluntet over i hendes egen seng.

Drømme

Viola er det mest underfundige barn jeg kender. Men nu kender jeg hende selvfølgelig også ret godt.

I morges sad hun lettere morgenmut og sårbar og blev sig selv i fars favn (jeg kender hende godt nok til ikke at nærme mig for meget de første 10 minutter). Med forsigtig og lidt hemmelighedsfuld stemme fik han fortalt, hvad den lille pige havde drømt i nat: "..... Jeg drømte, at træerne var sprunget ud! Drømte du også det, far??"

Hvad mon hun drømmer nu - i en sjælden middagslur?

Rollespil - til en vis grænse

Viola elsker rollespil. Det kan sagtens blive lidt kompliceret når fx mor skal spille Viola og far skal spille mor og Viola skal spille far....eller var det også mor...?
I lørdags på vores forlængede Spa-weekend-ophold var det imidlertid tid til et lille rollespil af den mere enkle slags. Faren får udleveret en lille Asterix plasticfigur og Violen tager en anden. Faren kaster sig straks ud i underholdningen:
Fars figur til Violas figur: "Hej - har du det godt - har du været ude at svømme i dag?".
Violen kigger forundret på sin far og siger "Nej.... den er altså lavet af plastic!"

Nå ja - det var også et dumt spørgsmål....

Lillebitte nørd

Viola ser temmelig meget "Lille Nørd" fra tv for tiden. Dét med Rosa og Johan, der tager ud for at lære alle mulige slags dyr at kende. Det er simpelthen så godt tv, og jeg godt forstå, at Viola kan blive totalt opslugt af alle de tossede, sjove, fantasifulde og lærerige påfund der diskes op med. Hun lærer faktisk et og andet om forskellige dyr af de programmer, og det er nogle gange hylende morsomt at høre hende rable alle mulige forklaringer af sig. Andre gange kan det blive en smule irriterende at høre hende skryde som et æsel en hel dag... Eller at blive presset til at skulle være Johanne (=Johan) eller Rosa... (Det er faktisk sjældent at jeg bare må være mig selv i en leg!)

I dag under aftensmaden skulle vi pludselig til af afluse hende, ligesom hun havde set Rosa blive det på tv. "Farmand, kan du lige rede mit hår?" Og så lod faren som om han kørte en tættekam igennem pigens hår. "Årh, se lige en mus! Er den lige sindsygt lille?! Er der også æg? Kan du lige finde et æg også? Øj, hvor er det sindsygt lillebitte!" Og så sad hun ellers og kløede sig i håret  og ledte efter "mus".

En toårigs omskrivning

Violas version af børnesangen "lille føl":
"Lille føl, ved du hvad... Lille føl, NEJ!!"

Den behårede motionsløber...

Nogen gange er det en fordel at man (Viola!) taler et andet sprog end "de lokale" - et godt eksempel på det, kom i søndags da vi gik Katzensee rundt:
En mandlig løber - med kraftig hårvækst - løb uden om os, hvorefter Viola højlydt og grinende råber "Bare ben med hår på!.... Det var godt nok mærkeligt!".

Hygge i haven og rundt om Katzensee