Farmand stod klar og hentede os i lufthavnen i går. Det var rørende, ægte kærlighed og gensynsglæde mellem B &V. Vi voksne var da også glade for at se hinanden igen... ;-)
Inden vi gik ud af lufthavnen spurgte jeg den lille snart treårige, om hun skulle på toilettet. Flyets toiletter havde nemlig ikke levet op til V's standarter - og hun havde skam inspiceret dem begge, til trods for, at jeg havde sagt, at de var ens. Men det er jo lige pointen, at violen mener, at hun er meget tæt på at kunne klare sig uden mor. Således brølede hun der i ankomsthallen også op om, at jeg skulle blive stående og ikke følge med på toilettet!
Vi var endnu et stykke fra toiletterne, og Viola havde ingen pejling om, hvor de befandt sig, men alligevel lød det: "Nej, mor! Du skal IKKE gå med. Jeg kan SELV gå på toilettet".
Mor: "Jamen, du ved da ikke hvor de er?!".
Viola: "Jo! Du skal IKKE gå med!". Så steppede hun resolut ti meter væk og kvækkede: "Mor! Hvor er det henne?".
Suk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar