Det er efter frokost og blodsukkeret er atter steget til behageligt niveau hos begge hunkønsvæsner i hytten. Viola kommer trallende, nynnende ind i soveværelset cirka sådan her: "hm...nananana... jeg leder efter prinsen...lalalala....prinsen på den hvide heeeeest...
Hun fanger godt min lette undren (for hvordan i alverden kommer sådan noget så naturligt ind i pigens leg?), og uddyber så lidt for sin mor: "Prinsen er lige på arbejde. Jeg venter og venter og venter og venter!! Han hedder Bo!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar