Lidt om det sproglige

Nu er jeg godt nok mor'en, men alligevel... Viola taler utrolig godt! Og utroligt meget. Hun er i den vidunderlige alder, hvor det lader til, at alle formulerede tanker bare flyder ud gennem munden. Hun er så sjov at være sammen med! Men også anstrengende, for hun vil gerne have et publikum til at tage imod alle de myldrende tanker. Helst hele tiden.

På torsdag skal hun i krippe (børnehave) for 3. gang efter de to ugers indkøring. Hun har allerede suget noget af det nye sproglige til sig. Nu gør de voksne naturligvis en del ud af at sige visse ting meget tydeligt. Således tror vores kloge datter tilsyneladende, at "det et varmt" på schweizertysk skal siges meeeget tydeligt. Det er i hvert fald sådan hun nu siger det til os - og vi bliver jo hele tiden belært, rettet og korrekset af den toårige herhjemme. Hun ved nemlig GODT, hvordan verden er skruet sammen! Eller... det vil sige halvdelen af tiden. Den anden halvdel spørger hun hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor...

Men det smarteste vores datter har fundet ud af er nu, at man bare skal starte en sætning med "este", og så bliver det man vil sige automatisk til schweizertysk. Det er i hvert fald sådan hun gør. "Este, du må altså IKKE bruge min paraply, mor!"  Vi tror, at "este" er violsk for "es ist". Meget smart. Det er jo nærmest et trylleord; hokus-pokus, jeg kan schweizertysk!

Foruden trylleordet er der dog et vigtigt ord hun både kan sige på (høj)tysk og schweizertysk (foruden også på engelsk). Så det lyder nu ofte "nein!" eller "noet!", hvis hun lige synes, at ordet nej skal forstærkes lidt. Det skal det jo tit!