I gamle dage

"Ved du hvad, mor? I gamle dage klippede man øjenbrynene af med sådan en saks" Og så viftede hun skælmsk med køkkensaksen, som jeg skyndte mig at tage fra hende.
Med om muligt endnu mere dril i øjnene; "... Og så brugte man det som overskæg!"

Hun er sjov at være sammen med, og man får så mange brugbare facts i løbet af en dag.

Kan man se det billede jeg forsøgte at lægge ud her...?
Hm... Jeg ville blot vise, hvordan Viola allerede kan korrekse sine forældre PÅ SKRIFT!
Bo og jeg syntes da, at det var ret skægt, at man kan skrive Violas navn med lettere forenklede bogstaver således, at det også kan læses "på hovedet". Det kunne violen bestemt ikke se det sjove i, og inden vi så os om, havde hun tilføjet manglende prik over i'et, fod på L'et og tværstreg over A'et!

Jul i følge Violen

Midt under aftenens godnatsang - som end ikke var en julesang:
Violen: "Far?"
Faren stopper op: "Ja, Viola?"
Violen: "Du må også ha' en rigtig glædelig jul!"
Den forbavsede far: "Åh, tak skal du ha' Viola"
Violen: " Jeg kan godt love dig for at det bliver sjovt!... Og så skal vi spise andesteg..... Og ænder de har faktisk fedt over det hele... så de fryser slet ikke på isen.... Og nissen.... Hvis Nissen tager en pakke fra kassen, så er han en TYV!!!"

Faren: "Nå da-da"... I mangel på ord.

Syg

Viola er syg. Hoste, feber, der bliver ved at blusse op, ingen rigtig appetit, lidt pylret, tørstige nætter og børneklassikeren nummer et: snot!
Lægen konstaterede i går, at det heldigvis blot er den helt typiske forkølelse/influenza. Men Viola er åbentbart overbevist om, at det er værre. "Ikke røre mig, mor. Jeg er giftig." Og da jeg ville ae hende over håret: "Nej, mor. Du får gift på fingrene".

Just for the record

Violens yndlingssange ifølge hende helt selv er:
Nu falmer skoven
What does the fox say
See beneath you're beautiful
Up all night to get lucky

Det er kun den ene jeg synger som godnatsang, i hvert fald!

Hej-hej masai

Viola var netop blevet færdig med et brusebad her til aften, og inden hun lagde brusehovedet på plads, følte hun lige trang til en lille telefonsamtale - med brusehovedet som telefonrør forstås. Det lød nogenlunde sådan her: "hallo? Hvem er det? Er det en masai? Masai hvad kunne du tænke dig at give mig i julegave?? Hvis julemanden giver dig en gave, så kan du give mig en. Jajajajajaja, så er det en aftale! Hej-hej, masai".

Er hun tre eller tretten??

Siden sin tre års fødselsdag har Viola snakket meget om "når hun bliver tretten år". Jeg aner ikke, hvorfor og hvorfra hun har set sig varm på det tal, men det passer meget godt med, at hun nogle gange opfører sig næsten som en teenager.

I dag efter aftensmaden hørte vi lidt musik, og pludselig brølede introen til et lidt hårdt nummer ud af højtalerne. Jeg for hen for at skrue ned, så min lille pige ikke skulle blive bange. Hun kom løbende i hælende på mig med vilde øjne og et: "Ikke skrue ned, mor! Det skal være HØJT!!!"
Ooooh, hvordan skal det dog ikke blive om ti år?

Lille Nørd

Vi må jo indrømme at DR's Lille Nørd er blevet en fast redning for en weekendmorgen, hvor far og mor gerne vil sove lidt længere. Og den har Violen jo hurtigt regnet ud. Så morgenerne starter nu ret præcis med:
Violen: "Farmand? - er det weekend?"
Faren (mumlende med rusten stemme): "Ja"
Violen: "Må jeg så ikke nok se Lille Nørd på din iPhone?"
Faren brummer lidt og fumler sig frem i telefonens menuer for at rede en ekstra halv time på øjet... inden han bliver jaget ud af sengen!

Efter dagens morgenmad brugte faren igen Lille Nørd kortet - for at få lidt iPad-tid til sig selv. Lidt senere da et nyt afsnit starter:

Faren: "Nej, tror du ikke det er nok Lille nørd nu?"
Violen: "Neeej"
Faren: "Hvor mange afsnit tror du, du har set?"
Violen kigger på faren og siger uden tøven: "2000!"

Ja, det nærmer sig nok :-)

At høre sig selv

Der skal jo støvsuges af og til, og bevares det larmer. Viola var i havestuen og havde gang i et projekt med at få bamser til at sidde på skamler. Åbentbart noget, der krævede en vis ørenlyd, så hun havde brokket og lukket døren, mens jeg støvsugede entreen (Hold op, der kan komme meget jord og blade med ind efter en tur i waldspielgruppe).
"Brok, brok, brok...", hører jeg, og så åbnes døren med: "Stop så, mor! Jeg kan ikke høre mit ansigt!!"

Kamp til stregen

Hun er ikke bange for at mande sig 100% op i en heftig diskussion, hende Viola. Hun er SÅ tre-årig...
Nogle dage ved jeg ikke bedre end skiftevis at true og lokke, for helt ærligt; det ER sgu da mig, der bestemmer, er den voksne, ik?! Og jeg synes ikke, at det behøver være sådan et uoverskueligt projekt at få nattøjet af, samle noget op fra gulvet, ikke hugge mere frugt inden aftensmad, lade være at bruge en halv toiletrulle eller forstå et stille og roligt: "Nej, jeg skal ikke lege købmand mere nu, for vi (jeg) skal lave aftensmad.

Men i dag snurrede hun bare rundt og råbte lige tilbage: "Det er MIG, der bestemmer her i hønsegården!!!"

Underholdning til brusebadet

Violen vågnede i mandags lidt tidligere end normalt og kom ud for at underholde mig (faren) imens jeg var i bad. Første initiativ var at kaste den gule badeand ned i badekaret:

Faren: "Hov - det er da Rapanden Rasmus, der kommer der!"
Violen: "Neeej, det hedder den 'ægge'!"
Faren: "Nåh, hvad hedder den så?"
Violen: "Den hedder Ægge - fordi den kommer fra et æg!!"

Hmm, giver god mening :-)

Lidt senere:

Violen: "Nej en sej tissemand!"
Faren: "Nej, det kan man altså ikke sige"
Violen: "JO, den er da mega sej til at tisse!"

Hmm, så valgte faren at skifte emne.

Py-ha... tænk hvis hun havde gået i en dansk børnehave, så havde det nok for alvor været svært at følge med de sproglige udfordringer!

Lidt snik-snak ved aftensmadstid

"Jeg har tegnet hele verden, hvor vi plejer at cykle. Jeg har tegnet katzensee. Det er min mand, der er ude at bade. Far er ude at bade".
Jaja, hun taler virkelig godt, og har fantasien i orden når hun tegner, men hun har altså ikke rigtig styr på de korrekte benævnelser af mellemmenneskelige relationer - endnu. Eller også er der en ødipus-fase, der skal overstås...?

Da hun var ved at drikke det sidste mælk i koppen mens hun (faktisk) hjalp med at tage af bordet:
"Er det egentlig schweizermælk det her?"
Mor: "Ja, det er jo fra schweiziske køer".
V: "Jeg elsker schweizermælk! Jeg kan godt lide at ride på en hest!!"
Her tror jeg egentlig bare hun sprang videre tankerækkerne. Og det er jo super at få lov at høre alle hendes tanker - det fine lille menneske - men hold da op, hvor er det også udmattende! Seriøst! Så der bliver ikke tid til at fadtholde så meget, for eksempel skrive ned, for jeg fiser bare efter og forsøger at holde trit med violen.

Den svære selvstændighed

Farmand stod klar og hentede os i lufthavnen i går. Det var rørende, ægte kærlighed og gensynsglæde mellem B &V. Vi voksne var da også glade for at se hinanden igen... ;-)

Inden vi gik ud af lufthavnen spurgte jeg den lille snart treårige, om hun skulle på toilettet. Flyets toiletter havde nemlig ikke levet op til V's standarter - og hun havde skam inspiceret dem begge, til trods for, at jeg havde sagt, at de var ens. Men det er jo lige pointen, at violen mener, at hun er meget tæt på at kunne klare sig uden mor. Således brølede hun der i ankomsthallen også op om, at jeg skulle blive stående og ikke følge med på toilettet!
Vi var endnu et stykke fra toiletterne, og Viola havde ingen pejling om, hvor de befandt sig, men alligevel lød det: "Nej, mor! Du skal IKKE gå med. Jeg kan SELV gå på toilettet".
Mor: "Jamen, du ved da ikke hvor de er?!".
Viola: "Jo! Du skal IKKE gå med!". Så steppede hun resolut ti meter væk og kvækkede: "Mor! Hvor er det henne?".
Suk...

Ødipus...?

Det er efter frokost og blodsukkeret er atter steget til behageligt niveau hos begge hunkønsvæsner i hytten. Viola kommer trallende, nynnende ind i soveværelset cirka sådan her: "hm...nananana... jeg leder efter prinsen...lalalala....prinsen på den hvide heeeeest...
Hun fanger godt min lette undren (for hvordan i alverden kommer sådan noget så naturligt ind i pigens leg?), og uddyber så lidt for sin mor: "Prinsen er lige på arbejde. Jeg venter og venter og venter og venter!! Han hedder Bo!"

Min solstråle i regnvejr

Vi cyklede af sted til Plys klub i formiddags i regnvejr. Ikke så slemt, men heller ikke lige en tur, der indbød til overskud og en masse hyggesnak fra min side...
Men skyerne lettede fra min lille verden, da vi passerede en æblelund og min kloge datter eftertænksomt sagde; "Mor, jeg tror æblerne bliver rigtig dejligt friske når det regner".

Det var ikke specielt morsomt eller genialt, men det blev sagt med så stor snusfornuft, at jeg ikke vidste hvilket ben jeg skulle trampe hårdest i pedalerne med af bare kærlighed til min pige.

Lidt om det sproglige

Nu er jeg godt nok mor'en, men alligevel... Viola taler utrolig godt! Og utroligt meget. Hun er i den vidunderlige alder, hvor det lader til, at alle formulerede tanker bare flyder ud gennem munden. Hun er så sjov at være sammen med! Men også anstrengende, for hun vil gerne have et publikum til at tage imod alle de myldrende tanker. Helst hele tiden.

På torsdag skal hun i krippe (børnehave) for 3. gang efter de to ugers indkøring. Hun har allerede suget noget af det nye sproglige til sig. Nu gør de voksne naturligvis en del ud af at sige visse ting meget tydeligt. Således tror vores kloge datter tilsyneladende, at "det et varmt" på schweizertysk skal siges meeeget tydeligt. Det er i hvert fald sådan hun nu siger det til os - og vi bliver jo hele tiden belært, rettet og korrekset af den toårige herhjemme. Hun ved nemlig GODT, hvordan verden er skruet sammen! Eller... det vil sige halvdelen af tiden. Den anden halvdel spørger hun hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor...

Men det smarteste vores datter har fundet ud af er nu, at man bare skal starte en sætning med "este", og så bliver det man vil sige automatisk til schweizertysk. Det er i hvert fald sådan hun gør. "Este, du må altså IKKE bruge min paraply, mor!"  Vi tror, at "este" er violsk for "es ist". Meget smart. Det er jo nærmest et trylleord; hokus-pokus, jeg kan schweizertysk!

Foruden trylleordet er der dog et vigtigt ord hun både kan sige på (høj)tysk og schweizertysk (foruden også på engelsk). Så det lyder nu ofte "nein!" eller "noet!", hvis hun lige synes, at ordet nej skal forstærkes lidt. Det skal det jo tit!

Købmandsbutik

Violen er meget glad for penge - ikke mindst GULD penge!

Det er søndag morgen og violen kommer stolt hen til sin far og siger "Se, jeg har penge!" - og holder en håndfuld mønter frem.
"Hvor har du dem fra?".
"Fra din pengepung!".
"Nej, det ved du godt du ikke må! Hvis jeg nu skal købe noget mælk, så har jeg jo slet ikke nogle penge at give kassedamen".
"Jo, det må jeg faktisk godt - for jeg lod nogle ligge!" - og ganske rigtig så lå der to små mønter tilbage. Hmm, så den var hun også forberedt på.

Lidt senere starter en af yndlingslegene: "Butik".

Violen: "Butikmand, hvad kan jeg købe?"
Faren kigger rundt på bordet og finder violens svømmebriller: "Nogle svømme briller! De koster fem frank".
Violen: "M-m-m...to! Sådan her" (imens hun holder to fingre frem)
Faren: "OK"
Violen tænker og tænker mens hun holder sin håndfuld af mønter tæt til kroppen.
Så lister hun stille væk - vender sig om og siger: "Nej far, vi skal slet ikke lege butik - jeg skal bare have mine svømmebriller uden det koster noget!".

Ja, legen er nu en gang sjovest når det er violen, der modtager pengene!

Argumenterne i orden

Både mor og far har fået følgende kommentar af den lille viol i dag, hvor vi uafhængigt af hinanden har leget den urgamle "prutte"kilde-den-lille-dejlige-unge-i-nakken-leg:
"Neeeeiij!! Jeg ligner ikke et toilet!"

Og det må man jo give det lille menneske ret i. Hun ligner nok mest af alt hvad hun er; en fantastisk skøn, fjollet, egenrådig, nysgerrig, storsnakkende pige på mere end de kun to år hun faktisk er...

Far skal på arbejde

Faren er trukket i arbejdstøjet og gør klar til at tage på arbejde.

Violen: "Far, du kan ikke tage ind på Novo Nordisk i dag!"
Faren: "Nå, hvorfor ikke det?"
Violen: "Fordi der er fyldt med trolde!!"

Faren tog chancen - og kørte af sted... men kiggede sig ekstra meget over skulderen hele dagen!

Spildte dråber

Endnu en grill-aften - endnu en viol med krudt i røven!

Og endnu en scene, der har udspillet sig 100 gange før: Violen får øje på noget på bordet, som hun gerne vil have. I stedet for at bede om det, kaster hun sig ind over bordet... og vælter sit glas med saftevand, samtidig med at faren råber "NEJ - Viola!!".

Violen sætter sig ned og kigger stift lige ud i luften - og siger lidt efter med beroligende stemme: "Så, sååå far. Du kan bare få noget nyt, der er gratis!!"

Årets viol

Så sidder vi på terrassen og griller i aftensolen, og som to forældre er det let at blive enige om, "at vi da har det ret godt".
Viola kan trods dagens protester - og dem er der ved den søde grød kommet mange af på få timer - heller ikke være helt utilfreds. Efter at have fablet lidt om, at hun eeeelsker pølser, siger hun pludselig: "Jeg elsker far og jeg elsker dig (mor) og jeg elsker mig. Jeg eeeelsker mit liv!"

Wau! Så er der altså noget, der vender rigtigt op og ned i denne verden. Sådan skal det være!

Hun pakkede lige en lille håndtaske med smykker og "penge", svang den over skulderen og holdt mit blik fast: "HUSK to år, mor! Jeg bliver to år". Jeg svarede: "Du ER to år, Viola. Næste gang bliver du tre år".
"... Tak for to år!"

Privathed

Vænne-fra-ble fasen er begyndt.
Forleden var vi på skønt familiebesøg i den anden ende af landet. Der var svømmepøl i haven og når man skal, så skal man jo... tisse. Meget fint går lille Viola selv op af vandet, og kringler - med min hjælp, for det er jo bare om at støtte flux op om fortagendet - badedragten af inden hun overhovedet er nået ind i huset (detaljer!). På vej ned ad trappen med mig lige i hælene beordrer dette lille nøgne menneske mig først at gå behørigt på afstand: "Stå stille, mor!" ...trip, trip, trip... "Så! Nu må du gerne gå. STOP!".
Og så vender den lille bare bestemmerrøv sig halvt om på nederste trin og siger ganske enkelt til mig: "Bliv der. Det er faktisk privat at gå på toilettet!"

Så sandt som sagt

Vi skulle lige have børstet de der tænder her til formiddag, og selvom det sjældent er med store problemer, så kan det godt være svært for en violsk krudttønde at holde sig i ro så længe.
Mor: "Lig nu stille, Viola!"
Viola: "Jeg er jo levende, mor!!!"

Ja... Så sandt, så skønt, så rigtigt.

Lidt apropos slutkommentaren til forrige indlæg...

Vi var i legestue i dag. Det var en god dag. Alle børn så ud til at hygge sig rigtig godt, og vi hang ud på legepladsen i mange timer. Det var varmt og så skal der jo noget væske igennem systemet. Det korte af det lange er, at jeg havde Viola med inde på toilettet, og netop som jeg satte rumpetten i sædet strakte min lille datter hals hen langs kummen og kom med denne beundrende kommentar: "Nøøøøj. hvor har du store baller, mor!!"

Jeg takkede pænt for komplimenten.

Tyggegummi

Violen kommer løbende ind til far og mor og åbner stolt munden for at vise et friskt stykke tyggegummi.
Moren: "Hvor har du det fra?!"
Violen - med et frækt smil: "Din taske!"
Moren: "Viola! Det ved du godt du ikke må"
Violen: "Jamen, jamen.... Det er bare fordi vi er så gode venner!"

...fedterøv!

Ret sødt

Vi var på rigtig familietur i dag. Destinationen var en zoologisk have, som vi havde hørt så godt om: Knies Kinderzoo. Om den kan egentlig skrives rigtig meget godt, men her er blot en lille "dagens viol" fra da vi skulle købe lidt drikkevarer med til turen.

Det var en meget lokal lille købmand vi havde drejet ind hos, og Viola kørte rundt med sin lille børneindkøbsvogn. Det var derfor ret naturligt at lade hende betale ved kassen og tage imod byttepengene. Det gik rigtig fint, og købmanden kunne vist også godt se charmen ved vores lille pige. Så han rakte en stor kurv med bolcher hen til Viola, som raskt tog imod HELE kurven! Og her er det lidt svært at beskrive hendes attitude, som både var flabet og naivt godtroende. Men hun var i hvert fald helt frisk på at vade ud af butikken med 100 bolcher! Meget violskt.

Ikke for sjov

Nogle dage slider, både på Viola og mig. Sådan en dag var det i dag. Forhåbentlig sled det mest på mig, og jeg kan love, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at være en ok mor. Men jeg var træt, og ud på eftermiddagen var både mit fysiske som psykiske overskud væk. Jeg måtte beordre Viola væk - altså fysisk nogle meter VÆK fra mig og sige: "Nu sidder jeg og læser i avisen, og du går DERover og leger". Jeg sagde det mange gange, det lød grimt og det sled...

Men nu har jeg lige lagt min lille datter i seng og jeg kunne næsten svæve ud af soveværelset af salig lykke! Vi læste godnathistorier i den store seng - Viola liggende sjældent (!) stille op ad mig og med meget få ideer til at ændre, forbedre, kommentere = holde enegien kørende. Hun puttede og nød det. Hun lod mig nusse hende stille på håret, mens hun selv fandt ro ved at trykke en finger ned på en skønhedsplet på min arm (?!), og til sidst... bad hun mig stille om at synge "Solen er så rød mor" igen. Til trods for at min stemme sgu knak lidt til slut faldt hun i søvn lige der, og jeg baksede hende stille og kluntet over i hendes egen seng.

Drømme

Viola er det mest underfundige barn jeg kender. Men nu kender jeg hende selvfølgelig også ret godt.

I morges sad hun lettere morgenmut og sårbar og blev sig selv i fars favn (jeg kender hende godt nok til ikke at nærme mig for meget de første 10 minutter). Med forsigtig og lidt hemmelighedsfuld stemme fik han fortalt, hvad den lille pige havde drømt i nat: "..... Jeg drømte, at træerne var sprunget ud! Drømte du også det, far??"

Hvad mon hun drømmer nu - i en sjælden middagslur?

Rollespil - til en vis grænse

Viola elsker rollespil. Det kan sagtens blive lidt kompliceret når fx mor skal spille Viola og far skal spille mor og Viola skal spille far....eller var det også mor...?
I lørdags på vores forlængede Spa-weekend-ophold var det imidlertid tid til et lille rollespil af den mere enkle slags. Faren får udleveret en lille Asterix plasticfigur og Violen tager en anden. Faren kaster sig straks ud i underholdningen:
Fars figur til Violas figur: "Hej - har du det godt - har du været ude at svømme i dag?".
Violen kigger forundret på sin far og siger "Nej.... den er altså lavet af plastic!"

Nå ja - det var også et dumt spørgsmål....

Lillebitte nørd

Viola ser temmelig meget "Lille Nørd" fra tv for tiden. Dét med Rosa og Johan, der tager ud for at lære alle mulige slags dyr at kende. Det er simpelthen så godt tv, og jeg godt forstå, at Viola kan blive totalt opslugt af alle de tossede, sjove, fantasifulde og lærerige påfund der diskes op med. Hun lærer faktisk et og andet om forskellige dyr af de programmer, og det er nogle gange hylende morsomt at høre hende rable alle mulige forklaringer af sig. Andre gange kan det blive en smule irriterende at høre hende skryde som et æsel en hel dag... Eller at blive presset til at skulle være Johanne (=Johan) eller Rosa... (Det er faktisk sjældent at jeg bare må være mig selv i en leg!)

I dag under aftensmaden skulle vi pludselig til af afluse hende, ligesom hun havde set Rosa blive det på tv. "Farmand, kan du lige rede mit hår?" Og så lod faren som om han kørte en tættekam igennem pigens hår. "Årh, se lige en mus! Er den lige sindsygt lille?! Er der også æg? Kan du lige finde et æg også? Øj, hvor er det sindsygt lillebitte!" Og så sad hun ellers og kløede sig i håret  og ledte efter "mus".

En toårigs omskrivning

Violas version af børnesangen "lille føl":
"Lille føl, ved du hvad... Lille føl, NEJ!!"

Den behårede motionsløber...

Nogen gange er det en fordel at man (Viola!) taler et andet sprog end "de lokale" - et godt eksempel på det, kom i søndags da vi gik Katzensee rundt:
En mandlig løber - med kraftig hårvækst - løb uden om os, hvorefter Viola højlydt og grinende råber "Bare ben med hår på!.... Det var godt nok mærkeligt!".

Hygge i haven og rundt om Katzensee

To et halvt år

Så kom den ellers klokkeklart for første gang: "Nu gider jeg ikke bo her mere! Jeg flytter væk!!"
Jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver sidste gang vi kommer til at høre den.
Suk...

Far er en høns

Så kom far hjem igen til stor glæde!

I dag var vi på søndagstur til Tyskland bare for at komme ud og se lidt. Viola og far sad og hyggede mens mor kørte, og på et tidspunkt kiggede vores lille tossede kylling undrende op på sin far og sagde: "Er du en høns, far? Du ligner en høns. Så må du være en høns!"

Savner farmand

I nat sov Viola hos mor. Det sker ellers aldrig. Men jeg vågnede først på natten ved, at min lille pige ganske stille sagde: "Jeg vil op til mor...". Så hun kravlede stille op og lagde sig, og ganske stille bad hun om at få dyne og pude med. Så lå hun ellers resten af natten i min seng. Af og til måtte jeg hale hende fra tværs til langs og lidt væk fra kanten, så det blev jo ikke til den bedste søvn for mig. Men det var så dejligt at mærke, at hun på en eller anden måde havde brug for noget tryghed eller hvad det var fra sin mor.

Men at far er nummer et, og at far er savnet i disse dage er der ingen tvivl om. Da vi vågnede i morges var det første Viola sagde: "Mmmm.... mor... jeg ELSKER far!!"

Ind i fjernsynet

Vi sidder og ser lidt børnetv med børn, der hjælper en mand (eller omvendt?) med at lave spændende, kreative ting. "Jeg vil også ind i fjernsynet", siger Viola pludselig. "Hm... Men det kan man ikke bare sådan lige", siger jeg = mor. Violas svar: "Der er nok sådan en lille dør". Manden kan lave en lille dør!"
Det er da meget godt tænkt.

Godnat

Moren lægger sin lille datter i seng med lidt snak, sang, kram og kys. "Godnat Viola. Jeg elsker dig - altid og hele tiden!". V: "Mor lugter. Far lugter ikke".

Hovedet skruet ordentligt på

Viola har fået et flip med at skrue vores gamle hoveder af og sætte nogle nye på. Men der er jo også så meget vi to gamle ikke forstår, så det er vel et forsøg værd fra hendes side...

I dag spurgte jeg hende så, om hun da skal være læge, når hun bliver stor. "Nej, det skal jeg ikke! Du kan jo slet ikke kende mig, hvis jeg er klædt ud som læge!"

Dyne af - og på

Faren får aldrig lov til at sove mange sekunder længere end Violen. Ud af sengen, hen og trække dynen af far - imens hun insisterende siger "bare tag båsker på far, bare tag båsker på!" (=bukser).
Her til morgen gik hun dog ud af soveværelset, men kom tilbage efter et par minutter og udbrød med stor forbavselse i stemmen: "Hvad sker der, far, hvad sker der??? Du har ikke nogen dyne på!!!"... Og så blev den ellers trukket op fra gulvet igen - inden faren blev beordret helt ud af sengen.

Mor på toilettet

Violen: "Mor, hvad er det du sidder og tisser med ned i kloakken?"

Sprogkundskaber

Vi havde været ude at gå en lille skovtur, og stod og vaskede hænder nedenunder. Det med nedenunder er ikke uden betydning for Viola, for dér har vi lagt Amalie-og-Oline-sæben, og den kan hun virkelig godt lide at bruge. (Amalie-og-Oline-sæben er en rigtig lækker hjemmelavet blomsterformet sæbe. TAK, A+O).

Jeg har jo nok sagt noget med, at man skal passe på den sæbe og ikke bruge for meget, for ellers kan sådan et vaske hænder projekt godt gå hen og tage laaaang tid = længere end mor'en gider.
"Den er meget skrøbelig", siger Viola så helt umotiveret i dag. "Næ, hvor er du dog dygtig til at tale", siger jeg stolt til min lille datter. ".... Lort", lyder det så bare tilbage, og så er man sat skakmat endnu engang.

Gode ben

Når der er biler i nærheden er det selvfølgelig om at holde godt fast i den flagrende Viol. Ofte tager jeg hende bare op - og ofte passer det bestemt ikke frøkenen. I dag i Burgdorf var ingen undtagelse:

Violen: "Neeeeeej far, sæt mig ned! Jeg har RIGTIG gode ben!!"

Cykeltur med tidsler og violer

Der kommer altså mange sjove kommentarer fra violen for tiden. Hun er virkelig skæg at være sammen med. Meeen jeg ved nu ikke, om det ligefrem er smukke sprogblomster det hele... I dag føltes det i hvert fald mere som små tidsler hun strøede om sig med på vores cykeltur.
"Bare kør hjem, mor, bare kør hjem, mor, bare kør hjem, mor", kvækkede hun omme fra bagsædet, mens jeg kæmpede for at komme op på toppen af en schweizerbakke. Ikke at hun var ked af det, men hun gad egentlig ikke sætte spor pris på, at jeg knoklede os ud på lidt oplevelse. Temmelig demotiverende at høre på! Men det var nu en god tur alligevel, og jeg fik da i hvert fald noget motion.

På en lille pause vi havde lige inden jeg kæmpede os op af bakken, imponerede Viola mig altså med sin hukommelse. Hun pegede hen ad en sidevej og sagde noget i retning af, at der havde hun cyklet med far, og at der var heste. Det er også ganske vist; vi cyklede der engang i sensommeren eller efteråret. Godt husket, siger jeg bare. Og selvfølgelig var det FAR hun kunne huske at have cyklet med, selvom det også dengang var mig, der havde hende på slæb op ad selvsamme bakke.

At dele

Efter aftensmaden var det tid til et lille bæger Panna Cotta til dessert. "Mmm - smager godt!" siger Violen og tømmer bægeret inden hendes far når at åbne sin. Den detalje var nu heller ikke gået hendes næse forbi og sekundet efter ligger hun halvt ind over bordet og hiver bægeret til sig.

Violen - med et tilfreds smil og stor gavmildhed i de udspilede øjnene: "Jeg tror vi deler! - Ja! - Ja!".

Tak min skat. Det er godt du tænker på din far! (- som rent faktisk fik lov til at smage et par skefulde.)

Jul og fastelavn

Julen spøger stadig. Viola bliver vist aldrig træt af at bringe julemanden, nisser eller gaver op i en samtale. Nu er fastelavn også kommet på tapetet, og så kan det jo blive lidt svært at navigere i det hele. Hun har i hvert fald lige sagt: "Mor, du skal være ROBOT til juleaften!" Jeg er bare glad for, at det ikke var heks...

Så, så

Violen sidder hos far, og leger med farfars træ-øloplukker. Med til legen hører nogle små slag på fars hoved. Et af dem bliver lidt hårdt.

Far: "Av, Viola"
Violen: "Så, så, far - det skal nok gå alt sammen!"

Hmm - så tabte man igen.

Søndagssjov

Hamster med to cherry-tomater

Tosser

Der var en eller anden konflikt omkring morgenbordet mellem Viola og mor. Jeg kan i skrivende stund overhovedet ikke huske, hvad det drejede sig om, men jeg husker tydeligt, da jeg ganske kort tid efter hørte følgende inde fra soveværelset: "Far! Mor tosser på mig!"

Mad

På søndagstur i bilen.
Violen: Far, du skal køre ind til en butik og købe noget mad til mig. Jeg eeelsker mad!

Lille spejl - 2

Spisebordet er stedet, hvor mange af spejlbillederne viser sig. Det er jo nok ikke få gange violen har hørt noget i retning af "spis nu din mad" (- oftest i forlængelse af et "sæt dig ned Viola"...hun vil jo helst stå op og dirigere slagets gang).
Den positive side er, at det har givet mange gode opfordringer: Når violen ser er glas øl (det sker jo en sjælden gang i mellem) kommer det som regel prompte fra hende "Drik øllen, far - bare drik øllen"... Fars pige!

Her den anden morgen fik det dog en lidt anden drejning. Min cornflakes smagte af mere - så jeg hælte nogle flere op.
Violen: "NEEEEEJ far, ikke spise så meget! Stoooooop!"
Hmmm - næste gang tager jeg en øl i stedet.

Lille spejl

Under aftensmaden havde jeg lige givet Viola hendes andet kyllingelår, og pointerede overfor hende, at hun skulle passe på, fordi det stadig var varmt. Så fik jeg følgende svar smidt lige i hovedet: "Giv mig lige en chance, mor!".

Mere om tis og tanker

I aftes lød det pludselig fra badekarret: "Jeg tisser, altså er jeg".

Ja, dér ramte violen så en ganske stor sandhed uden selv at vide det. For var det ikke for tisset fra nyrerne, som er raske, så var der ingen Viola.

Mælk

Morgenmaden er på bordet. Violen kravler op på sin stol og gør sig klar til angrebet. Mælken kommer på bordet.
Violen : "Det er min!" - ja, det er lidt af en standard i disse dage.
Hun får mælkekartonen - tager den med begge hænder, ryster den og udbryder med udspilede øjne: "Hvad pokker!! Der er mælk!".... "Det er milch!"....

Jeg har lært hende at sige mælk på tysk - men jeg ved ikke, hvor hun har det første fra...

Lidt snyd

Man kan jo indoktrinere sine børn til alt muligt, og ikke alt er store genistreger fra de små papegøjers mund. Jeg skal være den første til at indrømme, at vi har trænet lidt med følgende udsagn fra violen, og at det derfor er lidt snyd. Men så alligevel; det er flere dage siden vi sidst har sagt sætningen til hende, men her til aften stod hun pludselig og trommede sig selv let på læben mens hun sagde: "Jeg tænker, altså er jeg". Det er såmænd filosoffen Descartes berømte udsagn, og det lyder meget gammelklogt hos sådan en lille pige - og ret sødt, synes vi.

Julemanden

Der er ingen tvivl om, at Viola tog julen til sig sidste år. Hun har snakket meget om nisser, julemanden og gaver. Heldigvis har hun godtaget forklaringen om, at julemanden har lagt sig til at sove i sit hus (og hun så jo selv huset ude i skoven, da vi var på tur med Henri og Jasmin), og at han først kommer frem igen til næste jul. Dog er hun lidt ængstelig ved, at han bare ligger der og sover, så hun siger: "Så vågner, så laver gaver!" - altså; nogle gange vågner han lige op og laver lidt gaver.

 Næste jul har vi forklaret med, at der er laaaaang tid til, og at det først skal blive sommer, hvor man bader, og så vinter igen. Det har Viola lidt sværere ved at forstå, så nogle gange snakker hun om, at vi skal bade, og SÅ kommer julemanden!

Alt i alt er januar dog ikke blevet så hård mht. afvænning af jul og gaver, som frygtet. Men julemanden spøger stadig og "dukker op" de særeste steder. I morges snakkede Viola om dengang hun blev født, hvilket hun ofte gør, for den historie synes hun efterhånden er rigtig spændende.
Viola: "Så blev født... var inde i fars mave".
Mor: "Aaarh, inde i mors mave. Men da du kom ud...".
Viola: "... så op til far! Og så gik ned ad trapperne. Så kiggede Viola lige... på JULEMANDEN!!"
- Sagt med allerstørste begejstring.

Tænker

Havregrøden er kogt, den alt for langsomme afkøling er overstået og violen er glædeligt gået i gang med at fiske efter tranebærrene... Så er der lige tid til at stryge en skjorte!

- Violen - kort tid efter: Farmand...Faaaarmand....FaaaaarMAND.....FARMAND!!

Farmanden stiller strygejernet for at løbe op og se, hvad der er på færde.

- Violen - med pegefingeren let trommende på læberne: Jeg tænker!

Tja, det er da dejligt at blive tilkaldt til sådan et stort øjeblik!

Tis

Mor synger morgensang: 
God morgen sol, god morgen morgensol
Som skinner ned på bellis og viol
Og ned på Jens og Karl de frække fyre
Der står og tisser på en tissemyre!

Violen: Neeej mor - tisse ude på toilettet - det er meget bedre!

To år og gammelklog...

Trylleri

Dagens Viol skal være en samling af sprogblomster fra Viola. De har sprunget ud med stigende hast og nu er det på høje tid at få dem plukket og lagt i pres!

Det er altid godt at starte med noget magi - og det var lige præcis, hvad vi havde i huset i søndags ved frokosttid:

Violen: JEG VIL OOOOSS' HA' ET ÆG!
Mor: Ja, ja, Viola - jeg er sikker på at far også har kogt et æg til dig!
Far - efter at den uendelig lange afkølingsproces var overstået: Værsgo' Viola, kan du forsigtig bære det over til bordet og pille det?
Violen: Ja, kan selv!
To skridt senere glider ægget ud af de små børnehænder ned på fliserne - krasssh...
Violen - med store øjne og en smule overraskelse og en del stolthed i stemmen: Nøjj - JEG KAN TRYLLE!!

Ja, ingen grund til at græde over spildt mælk eller knuste æg!