tirsdag den 28. maj 2013

Lillebitte nørd

Viola ser temmelig meget "Lille Nørd" fra tv for tiden. Dét med Rosa og Johan, der tager ud for at lære alle mulige slags dyr at kende. Det er simpelthen så godt tv, og jeg godt forstå, at Viola kan blive totalt opslugt af alle de tossede, sjove, fantasifulde og lærerige påfund der diskes op med. Hun lærer faktisk et og andet om forskellige dyr af de programmer, og det er nogle gange hylende morsomt at høre hende rable alle mulige forklaringer af sig. Andre gange kan det blive en smule irriterende at høre hende skryde som et æsel en hel dag... Eller at blive presset til at skulle være Johanne (=Johan) eller Rosa... (Det er faktisk sjældent at jeg bare må være mig selv i en leg!)

I dag under aftensmaden skulle vi pludselig til af afluse hende, ligesom hun havde set Rosa blive det på tv. "Farmand, kan du lige rede mit hår?" Og så lod faren som om han kørte en tættekam igennem pigens hår. "Årh, se lige en mus! Er den lige sindsygt lille?! Er der også æg? Kan du lige finde et æg også? Øj, hvor er det sindsygt lillebitte!" Og så sad hun ellers og kløede sig i håret  og ledte efter "mus".

søndag den 12. maj 2013

En toårigs omskrivning

Violas version af børnesangen "lille føl":
"Lille føl, ved du hvad... Lille føl, NEJ!!"

onsdag den 8. maj 2013

Den behårede motionsløber...

Nogen gange er det en fordel at man (Viola!) taler et andet sprog end "de lokale" - et godt eksempel på det, kom i søndags da vi gik Katzensee rundt:
En mandlig løber - med kraftig hårvækst - løb uden om os, hvorefter Viola højlydt og grinende råber "Bare ben med hår på!.... Det var godt nok mærkeligt!".

onsdag den 1. maj 2013

To et halvt år

Så kom den ellers klokkeklart for første gang: "Nu gider jeg ikke bo her mere! Jeg flytter væk!!"
Jeg har en fornemmelse af, at det ikke bliver sidste gang vi kommer til at høre den.
Suk...