Mor på toilettet

Violen: "Mor, hvad er det du sidder og tisser med ned i kloakken?"

Sprogkundskaber

Vi havde været ude at gå en lille skovtur, og stod og vaskede hænder nedenunder. Det med nedenunder er ikke uden betydning for Viola, for dér har vi lagt Amalie-og-Oline-sæben, og den kan hun virkelig godt lide at bruge. (Amalie-og-Oline-sæben er en rigtig lækker hjemmelavet blomsterformet sæbe. TAK, A+O).

Jeg har jo nok sagt noget med, at man skal passe på den sæbe og ikke bruge for meget, for ellers kan sådan et vaske hænder projekt godt gå hen og tage laaaang tid = længere end mor'en gider.
"Den er meget skrøbelig", siger Viola så helt umotiveret i dag. "Næ, hvor er du dog dygtig til at tale", siger jeg stolt til min lille datter. ".... Lort", lyder det så bare tilbage, og så er man sat skakmat endnu engang.

Gode ben

Når der er biler i nærheden er det selvfølgelig om at holde godt fast i den flagrende Viol. Ofte tager jeg hende bare op - og ofte passer det bestemt ikke frøkenen. I dag i Burgdorf var ingen undtagelse:

Violen: "Neeeeeej far, sæt mig ned! Jeg har RIGTIG gode ben!!"

Cykeltur med tidsler og violer

Der kommer altså mange sjove kommentarer fra violen for tiden. Hun er virkelig skæg at være sammen med. Meeen jeg ved nu ikke, om det ligefrem er smukke sprogblomster det hele... I dag føltes det i hvert fald mere som små tidsler hun strøede om sig med på vores cykeltur.
"Bare kør hjem, mor, bare kør hjem, mor, bare kør hjem, mor", kvækkede hun omme fra bagsædet, mens jeg kæmpede for at komme op på toppen af en schweizerbakke. Ikke at hun var ked af det, men hun gad egentlig ikke sætte spor pris på, at jeg knoklede os ud på lidt oplevelse. Temmelig demotiverende at høre på! Men det var nu en god tur alligevel, og jeg fik da i hvert fald noget motion.

På en lille pause vi havde lige inden jeg kæmpede os op af bakken, imponerede Viola mig altså med sin hukommelse. Hun pegede hen ad en sidevej og sagde noget i retning af, at der havde hun cyklet med far, og at der var heste. Det er også ganske vist; vi cyklede der engang i sensommeren eller efteråret. Godt husket, siger jeg bare. Og selvfølgelig var det FAR hun kunne huske at have cyklet med, selvom det også dengang var mig, der havde hende på slæb op ad selvsamme bakke.

At dele

Efter aftensmaden var det tid til et lille bæger Panna Cotta til dessert. "Mmm - smager godt!" siger Violen og tømmer bægeret inden hendes far når at åbne sin. Den detalje var nu heller ikke gået hendes næse forbi og sekundet efter ligger hun halvt ind over bordet og hiver bægeret til sig.

Violen - med et tilfreds smil og stor gavmildhed i de udspilede øjnene: "Jeg tror vi deler! - Ja! - Ja!".

Tak min skat. Det er godt du tænker på din far! (- som rent faktisk fik lov til at smage et par skefulde.)

Jul og fastelavn

Julen spøger stadig. Viola bliver vist aldrig træt af at bringe julemanden, nisser eller gaver op i en samtale. Nu er fastelavn også kommet på tapetet, og så kan det jo blive lidt svært at navigere i det hele. Hun har i hvert fald lige sagt: "Mor, du skal være ROBOT til juleaften!" Jeg er bare glad for, at det ikke var heks...