Hvorfor bor vi i Schweiz?

Viola har glædet sig længe og meget til at skulle til Danmark i julen.
På vej i bilen kom spørgsmålet så: "Hvorfor bor vi egentlig i Schweiz? Hvorfor bor vi ikke bare i Danmark?".
Så gik far og mor ellers i gang med at fortælle noget om at det var fordi vi synes det kunne være spændende og noget med fars arbejde... Men inden vi rigtig nåede at blive færdige, afbrød Violen:

"Far og mor, lad os lige slå en ting fast: I Danmark kan man købe remoulade! Det kan man ikke i Schweiz!"

Nåh ja - det er da også rigtigt... og så måtte vi love at vi nok skulle flytte tilbage til Danmark en dag.

Den almægtige

I går spurgte Viola: "Hvordan kommer alle fisk, hvis der slet ikke var nogen?"
Hun mente altså, hvordan der overhovedet kom fisk til i verden. Det var for en gangs et spørgsmål vi ikke rigtig kunne svare på ;-) Eller det vil sige, at jeg sagde, at nogen mente, at Gud havde skabt hele verden. Rub og stub, alting! Det syntes hun vist lød tilpas underligt, og så stoppede spørgsmålene der. Eller også godtog hun simpelthen "forklaringen".... For her til aften bad hun lige en bøn ved aftensmaden: "Kære Gud, kan du lave vores hus om til guld? For du har jo lavet hele verden?!"

Besværligt barn

Det var nu ikke så lang tid vi gik 'op og ned ad hinanden' her til eftermiddag. Der var vel en to timer imellem Viola blev hentet fra børnehave og til vi skulle til julefest dernede. Men... det var intenst lydfyldte timer, hvor munden ikke stod stille på barnet. Og hver anden sætning startede med et: "Moar...?".

Midt i en talestrøm om stærke myrer, nisser, hvor kedeligt praktisk tøj er og jeg ved ikke hvad, vendte min lille skønne datter sig mod mig og sagde: "Moar...? Det er RET besværligt at have et barn, ik?"
"Jo, DET er det!! Og helt vildt fantastisk vidunderligt dejligt! Mest dejligt!". Og så blev hun krammet og kysset og grinet ad, for hun var sgu ret skæg.

Karius og Baktus

Hun undrede sig her til morgen:
"Mor? Det er da underligt... Jeg spyttede Karius og Baktus ud i kloakken i går, og nu er de her igen??"

Skal man så grine eller græde?

Det er blevet til et par knubs i dag. Bo er kommet til at slå et stort rødkål ind i ansigtet på Viola, han har banket sit knæ op i hendes hage og Viola og jeg er er løbet ind i hinanden. Den slags småting der sker, når man har det sjovt!

Viola er ikke helt nået til at forstå, at vi ikke gør den slags med vilje, men at det bare sker som uheld, så hun kan blive ret sur oveni at blive ked, når det gør ondt. Det skal være nogens skyld. Nu kunne jeg egentlig godt få den tanke, at det lige i dag måske ikke var mig, der var indblandet i de værste af uheldene... Men det var alligevel mig, der på et tidspunkt fik disse ord med på vejen fra en hylende og vred viol, efter vi var stødt sammen: "Jeg ville ønske det var MOR, det gjorde så ondt på!!!"

Bestemt!

Violen: "Mor, jeg vil så gerne være dig!"
Den stolt, smilende mor: "Nåh - hvorfor vil du gerne det?"
Violen: "Jeg vil bare gerne bestemme!"

Så hører man sine egne ord

Vi har været på tur til Heidi-land med mormor i dag. Skøøøøn tur med solskin til de flotte bjergudsigter.

 På vej hjem i bilen gik violen straks ombord i sin slikpose, men hun var dog så sød at dele lidt ud. "Adw, den kan jeg ikke lide! Her!!" Men også: "Mor, vil du have et snørebånd?"
Til det svarede jeg blot "Naaarh.. har du ikke noget andet?" Og så var det som om, at jeg hørte et lille ekko i bjerglandskabet, da Viola sagde: "Der er kun snørebånd, ikke noget andet. Mor, hvad vil du have jeg skal gøre?? Jeg kan jo ikke trylle!!"

De vigtige ting husker man

Jeg overhørte sådan cirka denne lille dialog i går imellem Viola og Bo.

V: "Far kan du huske da jeg fik de her guldsko? Jeg hylede og hylede og hylede... Så fik jeg dem. Så det virkede jo!"

Far: "??!"

Og episoden, som  snakkede om ligger vel at mærke et år tilbage, men den har åbentbart været vigtig for hende at huske.

Snart stor pige

Hvad kan man forvente af en lille pige, der ikke engang kunne vente på sin egen fødsel før hun blev født? Hun vil bare fremad, den skøre viol. Ved sengetid snakkede vi lidt om den snarlige fødselsdag, og med oprigtig spænding og frydefuld stemme sagde hun, at hun glædede sig sådan til at blive voksen! "Men mest, mor... MEST glæder jeg mig til at blive en stor skolepige! Mor, kan du ikke godt se, at jeg begynder at ligne en stor skolepige!"
Og jo... jeg kan godt se det. For om lidt bliver hun jo fire, og inden hun fylder fem skal hun allerede starte i "børnehaveklasse". Jeg kan ikke helt følge med her...

Voksen

Viola: "Jeg glæder mig til at blive voksen"

Mor: "Ja? Hvorfor?"

Viola: "Så kan jeg betale. Og sidde på forsædet. Det er mest det. Og så kan jeg STYRE!"

Uh, det skal nok blive godt...

Sagt mellem lillenørd og nattøj

Mus er bange for mennesker, men mormor er bange for mus.

Nyt kamera

Jeg fik et lækkert nyt kamera af Heidi i fødselsdagsgave. Her er et par prøver fra weekenden:

En liiiille snegl:

Nødder og kildevand:

Taget af Heidi ud af bilruden:

Vandretur:

... og det her skud er jeg selv ret godt tilfreds med:





Kærlighed og eftertænksomhed

Det er helligdag og far og datter tager på et lille "road trip". Midt i køre-hyggen med musik og mørke solbriller kommer det så fra Violen:

"Far, jeg ved godt at du elsker mig mest... Men jeg ved også godt at du elsker arbejde!"

Hmmm - så kan man tænke lidt over det :-)

Tøjvalg

Violen går for tiden (heldigvis!) meget op i at lægge tøj frem, som hun skal have på næste dag, for så selv at tage det på når hun står op. I weekenden sker det som ofte inden de gamle B-mennesker står op. I dag var jeg dog oppe - og kunne ikke lade være med at blande mig:

Far: "Viola du behøver ikke skifte underbukserne, da du jo fik rene på inden du skulle i seng."
Efter lidt ping-pong frem og tilbage:
Violen: "Far, jeg tager altså de her underbukser på.... Jeg gider ikke diskutere det!!"

Et lille guldkorn

I dag kiggede hun op på mig og sagde: "Mor? Du er en god ide".
Det faldt på et tørt sted...

Filosoferen over næsten fire

Der blev tænkt, belært og ikke mindst bare snakket meget ved aftensmaden. Jeg ville egentlig bare gerne spise og småsnakke ind imellem, men Viola var oppe på den store klinge, og skød facts om dyr (lillenørd igen-igen-igen) af sig. Så snakkede hun om ribben og alder og alt muligt andet på en gang. "Jeg bliver snart fire år!", konstaterede hun. Og med let sammenknebne øjne, koncentreret udtryk og hænderne op mod brystet sagde hun så: "Mor, det er ligesom jeg kan mærke fire år synke ind i kroppen..."

Det er tidligt, at alderen trykker ;-)

Mere om tegning

Jeg elsker altså bare hendes tegninger.

Her er "En blind pige med førerhund":

Og "Ballerina med en pose mel. Og en sol":

Tegnetrold

Lige for tiden synes jeg det er så fantastisk at se Viola tegne. Jeg smelter lidt indeni når jeg ser hendes persontegninger. Det er noget med store hoveder, laaange arme og fem mere eller mindre kæmpe fingre på hver hånd. Som dette selvportræt i badedragt.

Eller som her: "Mor der er faldet i en kloak med Karius og Baktus"

Men hun er også begyndt at tegne efter ting, og jeg må tilstå, at jeg blev så stolt over at se hende tegne lamper på en restaurant i går på vej hjem fra ferie.

Folk

Sommeren er kommet tilbage, så det var tid til et koldt glas lokal hvidvin i haven.
Efter en lille skål var violen lidt ivrig med at hjælpe sin far med at føre glasset op til munden:

Far: "Forsigtig Viola - man må altså ikke skubbe sådan til folk, der er ved at drikke af et glas!"
Violen: "Folk?... Du er da ikke folk, far! Folk det er sådan nogle, der bor i andre huse og som vi ikke kender!"

Tja - så er den definition også på plads.

De store snakke

I dag har vi været omkring et par af de store snakke.

Først på dagen malede Viola en sparegris. Den blev mest sort, for den havde taget mudderbad. Undervejs fik vi så en snak om penge, for hun var helt med på, at den helst skulle fyldes med netop det. Jeg forsøgte derfor at forklare om konceptet at spare op, tjene penge og så videre. Viola mente selvfølgelig, at vi forældre bare kan putte penge i hendes sparegris, og det er jo egentlig også rigtigt. Hun ønsker sig i øvrigt et såkaldt brydeslør ;-)

Senere kom det gode spørgsmål: "hvordan laver man egentlig en giraf?"
"Hm... tjaeh..." sagde jeg først. Og dernæst noget i retning af: "Hun- og hangiraffen parrer sig. Det vil sige, at de gør noget sammen med deres tissemand og tissekone, og så kommer der noget ind i hungiraffens mave. Sådan bliver den gravid, og så gror der en lillebitte babygiraf frem i hungiraffens mave." Som sagt: sådan cirka lød det...

Her til aften viste hun stolt sin nymalede sparegris frem for far, og jeg spurgte hende, om hun så også kunne fortælle far, hvordan der kommer nye grise. Svaret lød: " De sparrer sig!!"

Den kærlighed

Her en lille bid af talestrømmen fra bagsædet på cyklen på vej hjem fra børnehaven:
"Mor jeg eeeelsker far. Jeg elsker ikke dig så meget, jeg elsker mest far. Jeg elsker far tusind gange rundt om jordkluden! Jeg elsker også dig tusind gange rundt om jordkluden."

Fromme ønsker

Viola har to ønsker:
"Jeg ønsker mig brev i verden og et brydeslør!", lød det ved frokosten.
???
Først forstod vi ikke noget, og spurgte lidt til det der brev. Men så dæmrede det langsomt, for hun så jo Kaj & Andrea til morgen, og der var vist et afsnit med jul....Og da den kære Andrea altid klæder sig ud med "bryde"slør, ikke brudeslør, så lagde vi vakse forældre to og to sammen.
Var det mon ikke FRED i verden og så et såkaldt brydeslør prinsessen ønskede sig? Men nix! Viola holder fast i, at hun ønsker sig brev i verden. Det er måske også et godt sted at starte.

Altid klar med en bemærkning

Viola har fået ny cykel, sin første rigtige cykel med pedaler, cykelkurv, støttehjul, håndbremse, bagagebærer og hele pivtøjet! Meget stolt og glad er hun.

I dag cyklede/gik vi tur, og hun begyndte at synge: "jeg er så glaaaad for min cykel..."
Så stemte jeg i med første vers: "En cykel larmer ikke..."
Viola: "Jo! Min gør!!"
Ok, det måtte jeg så give hende ret i, for støttehjulene skramler faktisk en del. Men jeg sang videre efter en kort forklaring om, at den jo ikke larmer på samme måde som en bil. Det fik selvfølgelig blot Viola til at lave høje "VRUUM!"-lyde til.
Da jeg nåede til: "En cykel oser ikke, som andre oliesviiiin", havde hun selvfølgelig også lige en indvending til det: "Jo, for hvis den knirker, så skal man smøre med olie, mor!"

Ok så, Viola...

Tegning til Tintin

Dette er en tegning til Tintin (vufvuf). 

Den lavede Viola i legestuen i dag. Masser af rød og lyserød tusch, klippe med saks og lime. Undervejs spurgte hun mig om, hvordan man skriver Tintin, og så guidede jeg hende igennem det. Man aner derfor med lidt god vilje nogle t'er, i'er og n'er over mine fingre på billedet.

Lidt senere, da jeg havde sat mig over og snakke med de andre mødre igen, kom Viola over og viste mig den helt færdige tegning. Og så havde hun sandelig HELT SELV skrevet sit navn oppe i hjørnet. Endda havde hun rettet et L til et I, så der helt rigtigt stod VIOLA. Jeg synes hun er meget dygtig! Kun treogethalvt år gammel... ;-)

Aj men helt ærligt...

... så sødt.
Viola ser på billeder og peger på et af sin far med de her ord:
"Selvom jeg ser på far, er det ligesom han synker ind i mit hjerte, og så er jeg ikke så syg mere".

Selvom hun måske ikke bruger "selvom" helt rigtigt, så er meningen vist klar nok ;-)

Violas bud

Ifølge violen må man IKKE:
lyve
snyde
slå
bande
skyde
stjæle

Men man må gerne ae...

Gammelklog om gammel kunst

Så er vi på vej til Colmar.
I går kiggede Viola og jeg lidt i min 'store kunstbog' for at se hvad byen kan byde på på det punkt. Der er i hvert fald Isenheimer alteret med korsfæstelse og det hele. Det gjorde stort indtryk på Viola og hun glæder sig ligefrem til st se det. Så meget, at hun svarede sådan her på Tux' vegne, da jeg spurgte om han skulle med: "Jaaaa! Jeg elsker at se på døde mennesker!!". Hm....

Og nu i bilen sidder hun og tegner og filosoferer, og har lige konkluderet, at gammel kunst bliver lavet ved at stå lang, lang, lang tid på en kommode. Sådan! Vi er klar.

Gode forslag

Så er det påske, og efter dage med dejligt familiebesøg er der stadig tid til en tur ud i det blå over weekenden+.
Til morgenmaden snakkede vi derfor om Alsace, hvilket fik Viola til at udbryde: "NU har jeg det! Vi tager til nordpolen!". "Aaarh...", trak vi forældre lidt på det. Der er måske lige i overkanten langt - og koldt. Det fik Viola til at tænke videre, og andet forslag lød: "NU ved jeg det! BURGERKING!!".

Men vi pønser altså på Colmar.

Tegnede fødder

I dag rendte hun pludselig rundt med bare ben. Jeg nåede at stoppe min egen umiddelbare irritation og forventning om en kamp om strømpebukser, og spurgte i stedet mere nysgerrigt til, hvorfor hun havde smidt dem. "Jamen, det var jo fordi jeg skulle tegne mine fødder", lød svaret. Og så blev mor stolt, for nu kan hun det her selv.


De er da fine...

Noget har hun alligevel hørt

Midt i aftensmaden siger Viola til mor:
"Flyt lige håret, mor"
???
"Flyt lige håret. Hvor er dine ører...?", siger hun så med et skælmsk smil.
Så hun skulle lige tjekke, om hun rent faktisk havde fået snakket ørerne af mig.

Godt spørgsmål

Hun spørger. Og spø'r og spø'r og spø'r...
For eksempel:
"Hvorfor fik Jørgen (=spørge-Jørgen) smæk, mor?"

Forleden bombarderede hun mig med spørgsmål uden at lytte til svaret, hvilket fik mig til at halvråbe: "Det ved jeg ikke, det ved jeg ikke, det ved jeg ikke!!!" For jeg vidste det ganske enkelt ikke.
Så kiggede violen undrende på mig og spurgte: "HVAD ved du ikke, mor??"
Suk...

Får får får?

Jeg skulle lige se, om violen kunne fange pointen i det lille ordspil: Får får får? Nej, får får ikke får, får får lam.
Så jeg sagde det til hende, og spurgte:
"Viola, får får får?"
Hendes svar lød: "Nej, de får gedekid!"

Pædagogikken der gik gak

Endnu en skøn feriedag, hvor det bare handler om at være sammen. Hvad violen mener det betyder, kom helt uopfordret fra hende da vi var på vej ud af døren:

"Jeg skal nok love at opføre mig ordentligt!
Jeg spørger bare om noget jeg ikke må.
Så spørger jeg igen, og igen, og igen.
... og så siger far JA!"

Hmmm - så har den "konsekvens-pædagogik" vist ikke helt slået igennem!

Min kloge lille pige

Viola: "Mor, hvordan skriver man firs? Er det otte?"
Mor: "Jaeh..."
Viola: "Og nul?"
Mor: "Ja!"
Stolt mor :-)

Løsrivelse, død, kærester og den slags "småting"

Åh, Viola snakker meget, men det er sandelig ikke smalltalk det hele.
I går ved aftensmaden lød det sådan cirka således:

"Når I bliver gamle og dør, skal jeg finde en kæreste".
Mor: "Nåh... jaeh... det skal du vel. Men du må da også godt finde en før".
Viola: "Men han bor langt væk! - i Amerika! Hvordan skal jeg så finde ham?? Mor, vil du så ikke godt køre mig derhen?"

"Jojojojo, Viola. Spis nu bare din mad!"

Ambitioner på andres vegne

Viola: "Mor, hvad tror du Johannes skal være, når han bliver en stor mand?".
Mor: "Det ved jeg sørme ikke, Viola...".
Viola: "Han skal nok være babylæge ligesom mig".
Paf mor...

Tolk

Så skete det. Faren har fået en 3-årig tolk!:

Vi går op ad en stejl bakke til en lokal skulpturpark. Violen har fået nok og hopper ind foran sin far, med armene i vejret ("Oppa-far" er hun sød stadig at kalde det - fordi hendes forældre synes det er sødt :-)). Samtidig går en schweizisk mand forbi og siger en masse ord, hvoraf faren forstår nul...
Men Violen fniser lidt genert og trykker sig ind til "pappi".
- "Hvad sagde han Viola?"
- "Han sagde at jeg ikke gad at gå mere... og at det gad han heller ikke" - "fnis"

Den kloge mor kunne bekræfte, at det var rigtigt... og faren kunne føle sig bagud.

Mor forstyrrer

I dag er det onsdag, så Viola og jeg vågnede helt i vores eget tempo - og tempoet skal jo helst være Violas, ellers bliver hun sur. Men altså mor her holder på sin ret til liiiige at ligge fem minutter og vågne helt. Det kan godt ske, at det bliver godtaget, men ikke i dag.

Efter lidt brok fra skiftevis barns og mors seng, stod Viola selv op og trissede ud i gangen. Jeg tog mig så sammen og kom ud af fjerene. Det fik straks Viola til at løbe ind i sin seng igen! Øh.. ok, så ville jeg også godt lige have fem minutter mere under den varme dyne. (Og vi taler vel at mærke om hver vores dyne i hver vores seng, for gud bedre at den lille pige skulle ligge og putte lidt hos sin egen mor! Suk...)

Hyyyl, brok, brok lød det fra Viola, da jeg lagde mig. Jeg skulle bare se at stå op, så den lille viol kunne få soveværelset for sig selv! Og hun argumenterede jo egentlig meget godt:
"Mor! Kan du ikke huske, at nogle gange står DU ikke op - i weekenden?!" Ups, jo det kunne der jo være noget om. "Men Viola, hvis du gerne lige vil ligge lidt længere, og jeg også gerne vil, hvorfor kan vi så ikke bare gøre det? Jeg kan vel nok ligge her, det kan da ikke forstyrre?"
"Jo, du forstyrrer mig! Du forstyrrer mig så det er helt vildt!!!"

SÅ var jeg ellers klar til at stå op - helt vågen af grin.

Flytte hjemmefra

I dag ved morgenbordet:
 "Moar...? Når jeg flytter hjemmefra, kan du så ikke rejse med? Og holde mig i hånden?"
"Jooooo, min pige!!"

Og så skal hun ellers låne nogle af mine tasker, have nogle smykker, en have, en kommode og ikke mindst en lilla lænestol.

Din skuespiller!

Viola tror, at ordet 'skuespiller' er en slags skældsord...
Jeg går og pusler med at sende hende på teaterhold for de helt små...
For de meste når jeg kun til at true hende med at sende hende over i hønsegården, og så kan hun bestemme der! (Bare rolig, hun synes også selv det er lidt skægt).
Men i hvert fald skal jeg hvile ørerne i morgen, når hun er i børnehave.

Hørelsen

"Altså far! Nogen gange hører du slet ikke efter! Du skal altså ikke bare smide dit tøj på gulvet. Prøv lige at se der! Det er altså ikke okay!" ... Så er den lørdag skudt i gang!

I øvrigt helt i tråd med kommentar fra fredag aften, hvor faren sidder og falder i fredag-aften-staver:
Moren til faren: "Høre du over hovedet efter?"
Violen: "Far, skal vi tage til lægen og få tjekket din hørelse?"

Helt op i himlen... eller det der ligner

Vi har for nyligt læst "Hvor højt tror du jeg elsker dig", som er verdens sødeste bog om at sige jeg elsker dig. Så det kom ikke heeeelt ud af den blå luft, men ikke desto mindre helt rent fra hjertet, da Viola sagde til sin far i morges: "jeg elsker dig helt op i Novo Nordisk - og tilbage igen!"

Læsero

Faren sidder og læser en sportsartikel på iPad'en, hvor der er et billede af journalisten oppe i hjørnet.

Violen peger på billedet: "Er det en du arbejder med far?"
Faren: "Nej, det er bare ham, der har skrevet artiklen"
Violen: "Er du blevet gode venner med ham?"
Faren: Nej, jeg kender ham jo ikke"
Violen: "Nåh, men så behøver du faktisk ikke at læse det... slet ikke... Kom!"

- og så måtte faren jo læse den vigtige NFL-artikel en anden god gang.

Facts

Det er jo ikke fordi Violen ligefrem har været tavs den sidste måneds tid. Det er bare ikke lykkedes os at få plukket nogle af de uendeligt mange sprogblomster hun har kastet af sig. De er også så flygtige og fine, så sprudlende af liv og kulør, at det er svært at gengive helt rigtigt her. Der følger så meget attitude med...!

I stedet for egentlige sprogblomster er her et par af de facts hun har kastet af sig i dag:
"I gamle dage lavede man faktisk biler af malkeskamler!" En lillebitte del af talestrømmen ved aftensmaden (Der var også noget med tøsefnis over, at hun havde drømt om farbror Jan i nat).

"Far? Inde i fastelavnstønden er der appelsiner".
Sagt halvt i søvne, da hun lige skulle have lidt at drikke her til nat.

Jeg tænker på, at der var engang, hvor vi kiggede søgende ind i øjnene på det mystiske lille menneske, der var landet i vores arme og næsten ikke kunne vente med at finde ud af, hvad der foregik 'derinde'... Nu vælter det ud, selv i søvne, og altså... det er i grunden så rørende at få lov at være så tæt på et andet menneskes tanker om stort set alt. Og i morgen skal min datter og jeg på museum og få lidt at snakke og undre over :-)