søndag den 13. december 2015

Tegne

Viola: "Far nu skal jeg lære dig at tegne inden for streger!" (i en tegnebog)
Far: "Ja, det er sandelig svært"
Viola: "Jah, men jeg har også øvet mig i tusind-milliarder år! Jeg øvede og øvede og øvede.... Og så til sidst blev jeg skolelærer!"


Farmor og farfar? Er det noget I har lært hende? ;-)

søndag den 25. oktober 2015

Brydekamp

Så står hun der i vores seng iført underhylere og flyverdragt og stirrer sin far hårdt i øjnene: "Først kæmper jeg mod dig, og bagefter kæmper du mod mig. Ok?!"

Skøre unge...

søndag den 17. maj 2015

Hvem bestemmer hvad?

Snakken under grillmåltidet i haven gik egenlig på noget om brugen af vedbend (f.eks. op ad en fængselsmur), hvor Heidi ikke var helt enig i mit sysnpunkt... hvorefter Violen straks udbryder:

"Mor hvorfor bestemmer du alting om møbler? Far må ikke bestemme en skid!!"

fredag den 15. maj 2015

Tænk det sagde hun...

... Og det kom helt ud af det blå:

Viola: "Mor? Du er så fristende".
Mig: "Ahva'???"
Viola: "Fordi du er så smuk, så alle mænd vil sikkert have dig som kone".
Og jeg er så stadig helt paf.

mandag den 27. april 2015

Kæk

Moren - på vej ud til bilen: "Har du allerede taget din trøje af, Viola?"
Viola: "Ja, hvem i alverden skulle ellers have gjort det?"

mandag den 13. april 2015

Hvad er din livret?

Violas livret er: toppen på drømmekage og pasta med kødsovs med helt vildt meget ketchup. Sådan!

tirsdag den 31. marts 2015

Tilbage igen!

Så gik der lige lidt tid, hvor vi ikke har fået skrevet sprog-violerne ned. Det er bestemt ikke fordi de ikke har været der, men det er måske alderens indvirkning på korttidshukommelsen? Det er ikke få gange vi har siddet og sagt "hvad var det nu hun sagde i morges?"... og pist væk er det!

Der er også andre områder, hvor alderen sætter sine spor: På vores dejlige ferie i Thailand, var vi en morgen ved at hoppe i badetøjet og gøre og klar til dagens hårde program. Pludselig kommer der et stort grin fra Viola. "Håhåhåhå! Jeg håber godt nok aldrig jeg bliver så tyk som dig far!!"

... Så nu er jeg begyndt at løbetræne igen!

Løbetræne - det har jeg prøvet! Og det minder mig om en fantastisk sprog-viol fra sidste sommer, som heller aldrig er blevet skrevet ned:

Det er søndag og Fru Hellig-Frandsen har endnu en gang været ude at løbe en tur. Det blev så efterfulgt af massivt pres på Hr Knap-så-hellig-Frandsen om at komme i skoene og tage den skønne tur rundt om søen. Viola fangede godt det sjove spil og følte en trang til at støtte sin mor:

"Far! Kan du så se at komme af sted din dovne P**!!".
Forældrene kigger chokkeret på hinanden og siger næsten i kor: "Hvor i alverden har du hørt det ord??".
"I fjernsynet!" siger Violen stolt.
"I fjernsynet??" (vi troede det var en af fordelene ved at bo i udlandet, at hun ikke hørte så mange "upassende" ord i fjernsynet...)

"JA, i fjernsynet!... "Pig" er da engelsk og betyder gris!!".

...og så tog jeg en løbetur!