Argumenterne i orden

Både mor og far har fået følgende kommentar af den lille viol i dag, hvor vi uafhængigt af hinanden har leget den urgamle "prutte"kilde-den-lille-dejlige-unge-i-nakken-leg:
"Neeeeiij!! Jeg ligner ikke et toilet!"

Og det må man jo give det lille menneske ret i. Hun ligner nok mest af alt hvad hun er; en fantastisk skøn, fjollet, egenrådig, nysgerrig, storsnakkende pige på mere end de kun to år hun faktisk er...

Far skal på arbejde

Faren er trukket i arbejdstøjet og gør klar til at tage på arbejde.

Violen: "Far, du kan ikke tage ind på Novo Nordisk i dag!"
Faren: "Nå, hvorfor ikke det?"
Violen: "Fordi der er fyldt med trolde!!"

Faren tog chancen - og kørte af sted... men kiggede sig ekstra meget over skulderen hele dagen!

Spildte dråber

Endnu en grill-aften - endnu en viol med krudt i røven!

Og endnu en scene, der har udspillet sig 100 gange før: Violen får øje på noget på bordet, som hun gerne vil have. I stedet for at bede om det, kaster hun sig ind over bordet... og vælter sit glas med saftevand, samtidig med at faren råber "NEJ - Viola!!".

Violen sætter sig ned og kigger stift lige ud i luften - og siger lidt efter med beroligende stemme: "Så, sååå far. Du kan bare få noget nyt, der er gratis!!"

Årets viol

Så sidder vi på terrassen og griller i aftensolen, og som to forældre er det let at blive enige om, "at vi da har det ret godt".
Viola kan trods dagens protester - og dem er der ved den søde grød kommet mange af på få timer - heller ikke være helt utilfreds. Efter at have fablet lidt om, at hun eeeelsker pølser, siger hun pludselig: "Jeg elsker far og jeg elsker dig (mor) og jeg elsker mig. Jeg eeeelsker mit liv!"

Wau! Så er der altså noget, der vender rigtigt op og ned i denne verden. Sådan skal det være!

Hun pakkede lige en lille håndtaske med smykker og "penge", svang den over skulderen og holdt mit blik fast: "HUSK to år, mor! Jeg bliver to år". Jeg svarede: "Du ER to år, Viola. Næste gang bliver du tre år".
"... Tak for to år!"

Privathed

Vænne-fra-ble fasen er begyndt.
Forleden var vi på skønt familiebesøg i den anden ende af landet. Der var svømmepøl i haven og når man skal, så skal man jo... tisse. Meget fint går lille Viola selv op af vandet, og kringler - med min hjælp, for det er jo bare om at støtte flux op om fortagendet - badedragten af inden hun overhovedet er nået ind i huset (detaljer!). På vej ned ad trappen med mig lige i hælene beordrer dette lille nøgne menneske mig først at gå behørigt på afstand: "Stå stille, mor!" ...trip, trip, trip... "Så! Nu må du gerne gå. STOP!".
Og så vender den lille bare bestemmerrøv sig halvt om på nederste trin og siger ganske enkelt til mig: "Bliv der. Det er faktisk privat at gå på toilettet!"