onsdag den 29. oktober 2014

De vigtige ting husker man

Jeg overhørte sådan cirka denne lille dialog i går imellem Viola og Bo.

V: "Far kan du huske da jeg fik de her guldsko? Jeg hylede og hylede og hylede... Så fik jeg dem. Så det virkede jo!"
Far: "??!"

Og episoden, som  snakkede om ligger vel at mærke et år tilbage, men den har åbentbart været vigtig for hende at huske.

tirsdag den 14. oktober 2014

Snart stor pige

Hvad kan man forvente af en lille pige, der ikke engang kunne vente på sin egen fødsel før hun blev født? Hun vil bare fremad, den skøre viol. Ved sengetid snakkede vi lidt om den snarlige fødselsdag, og med oprigtig spænding og frydefuld stemme sagde hun, at hun glædede sig sådan til at blive voksen! "Men mest, mor... MEST glæder jeg mig til at blive en stor skolepige! Mor, kan du ikke godt se, at jeg begynder at ligne en stor skolepige!"
Og jo... jeg kan godt se det. For om lidt bliver hun jo fire, og inden hun fylder fem skal hun allerede starte i "børnehaveklasse". Jeg kan ikke helt følge med her...