Helt op i himlen... eller det der ligner

Vi har for nyligt læst "Hvor højt tror du jeg elsker dig", som er verdens sødeste bog om at sige jeg elsker dig. Så det kom ikke heeeelt ud af den blå luft, men ikke desto mindre helt rent fra hjertet, da Viola sagde til sin far i morges: "jeg elsker dig helt op i Novo Nordisk - og tilbage igen!"

Læsero

Faren sidder og læser en sportsartikel på iPad'en, hvor der er et billede af journalisten oppe i hjørnet.

Violen peger på billedet: "Er det en du arbejder med far?"
Faren: "Nej, det er bare ham, der har skrevet artiklen"
Violen: "Er du blevet gode venner med ham?"
Faren: Nej, jeg kender ham jo ikke"
Violen: "Nåh, men så behøver du faktisk ikke at læse det... slet ikke... Kom!"

- og så måtte faren jo læse den vigtige NFL-artikel en anden god gang.

Facts

Det er jo ikke fordi Violen ligefrem har været tavs den sidste måneds tid. Det er bare ikke lykkedes os at få plukket nogle af de uendeligt mange sprogblomster hun har kastet af sig. De er også så flygtige og fine, så sprudlende af liv og kulør, at det er svært at gengive helt rigtigt her. Der følger så meget attitude med...!

I stedet for egentlige sprogblomster er her et par af de facts hun har kastet af sig i dag:
"I gamle dage lavede man faktisk biler af malkeskamler!" En lillebitte del af talestrømmen ved aftensmaden (Der var også noget med tøsefnis over, at hun havde drømt om farbror Jan i nat).

"Far? Inde i fastelavnstønden er der appelsiner".
Sagt halvt i søvne, da hun lige skulle have lidt at drikke her til nat.

Jeg tænker på, at der var engang, hvor vi kiggede søgende ind i øjnene på det mystiske lille menneske, der var landet i vores arme og næsten ikke kunne vente med at finde ud af, hvad der foregik 'derinde'... Nu vælter det ud, selv i søvne, og altså... det er i grunden så rørende at få lov at være så tæt på et andet menneskes tanker om stort set alt. Og i morgen skal min datter og jeg på museum og få lidt at snakke og undre over :-)