tirsdag den 26. juli 2016

Før eller siden

I torsdags fik Viola overbevist os om at det nok var tid til at hun kunne tjene nogle penge. Det blev så noget med at det var de uger, hvor hun havde været rigtig god til at rydde op eftersige og hjælpe til herhjemme, at hun så kunne få ugepenge i form af 10 Reais, hver fredag.

Dagen efter (fredag) da jeg var på vej ud af døren:

Violen: "Og far... så husk lige at hæve nogle penge så jeg kan få ugepenge!"
Mig: "Arhh...er det ikke lidt tidligt, det var jo bare i går vi startede".
Violen (med armen op ad væggen og hovedet på skrå): "Far! Man skal starte før eller siden!... Og jeg vælger altså før! ... så husk at hæve de penge!" 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar